Del: - -

Røntgenstråler og magnetfelter

Ud over de synlige farer og gener i arbejdsmiljøet, skal medarbejdere på billeddiagnostiske afdelinger være opmærksomme på de risici, der er forbundet med et arbejde tæt på stråler og kraftige magnetfelter.

Faren ved røntgenstråling er velbeskrevet
Det er ikke ufarligt at blive udsat for røntgenstråling, men heldigvis er strålingsfaren velbeskrevet.
Hovedprincippet er, at kortere tid, større afstand og bedre beskyttelse giver mindre risiko. Heldigvis er det meget velbeskrevet, hvordan man som ansat på en billeddiagnostisk afdeling skal beskytte sig mod stråling.

Magnetfeltet er meget kraftigt
En MR-scanner virker ved hjælp af et meget kraftigt magnetfelt, som udsender elektromagnetiske bølger også kaldet ikke-ioniserende stråling. De biologiske virkninger af strålingen er der usikkerhed om, men Arbejdstilsynet anbefaler, at man ikke udsættes for unødig påvirkning.


Senest revideret den 29. maj 2024