Af journalist Lone Bolther Rubin
Opnå tryghed og samarbejde om forflytningen
Forflytning af personer med demens skal først og fremmest være sikkerhedsmæssigt forsvarligt for både medarbejdere og borger. Det forudsætter, at I har en tryg relation til borgeren, og at I ikke stiller krav, der overstiger borgerens fysiske og kognitive ressourcer.
I kan opnå tryghed i relationen på mange måder ved at bruge faglige redskaber, der fremmer det gode samarbejde om hele plejeopgaven og forflytningen.
Før forflytningen kan det blandt andet handle om
- at lære mennesket og sygdommen at kende
- forstå hvad borgeren er optaget af og give tid til en rolig overgang til forflytningen
- kommunikere enkelt og tydeligt.
Under selve forflytningen kan det handle om at
- give tid til at ’lande’ mellem de forskellige trin i forflytningen
- vejlede borgeren med rolige fagter og kun få ord
- at anvende metoder, som borgeren er vant til
- skabe langtidsholdbare løsninger for forflytningen.
Risikovurdering er en forudsætning
Som altid skal I før forflytningen lave en risikovurdering, som I kan læse om i vores forflytningsguide side 6-15.
Bliver du i tvivl, om du sikkert kan udføre forflytningen, må du altid henvende dig til din leder, arbejdsmiljørepræsentant, forflytningsvejleder, demensvejleder eller en anden kollega for råd og vejledning.
I må være opmærksomme på, at det kan tage længere tid at opnå den tryghed og det samarbejde, der skal til for at gennemføre en sikker forflytning af en borger med demens.
Går I forhastet og uforberedt til forflytningen uden den faglige forståelse for borgerens demens, kan det blive svært at skabe tryghed og etablere et samarbejde om forflytningen. Det øger risikoen for udadreagerende adfærd og fald under forflytningen.
I kan få mere viden om det særlige ved sygdommen demens hos Nationalt Videnscenter for Demens. Centeret tilbyder blandt andet e-læring i pleje og omsorg af borgere med demens.
- Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens
- Interview: Skab en tryg forflytning for borgere med kognitive udfordringer
Demens udvikler sig, og borgeren skal behandles individuelt
Når demensen udvikler sig, sanser og forstår borgeren langsommere, hvad der foregår omkring sig. De kognitive ressourcer, forståelse af egen sygdom og evne til at samarbejde ændrer sig. Det samme gælder evnen til at forstå og udtrykke sig verbalt.
Desuden er det ikke kun symptomerne fra den hjerneskade, som demenssygdommen forårsager, der kan forklare borgerens adfærd. Borgerens handlinger er en sum af personlighed, vaner, rutiner, livshistorie, fysiske helbred, skader i hjernen og den tilgang, borgeren mødes med.
Derfor kan I med fordel se på, hvordan I selv agerer. Høj snak, hurtige bevægelser og bippende telefoner kan for eksempel virke forvirrende for borgeren og dermed skade samarbejdet om forflytningen.
Prøv jer frem og lær af hinanden, da det ikke altid er let at finde svar og holdbare løsninger. Inddrag eventuelt en demensvejleder eller andre fagpersoner. Drøft kontinuerligt forflytningerne og justér dem ind efter det kognitive og fysiske funktionsniveau, dog uden for pludselige omvæltninger.
Kontinuitet i hverdagen fremmer samarbejde
Borgere med demens har ofte gavn af sammenhæng og ensartethed. Derfor kan det være en fordel at planlægge forflytninger, som er langtidsholdbare og forudsigelige. Det kan fremme samarbejdet med borgeren i forflytningssituationen.
For eksempel kan det være en fordel at blive liftet med loftlift gennem hele døgnet frem for at blive liftet med stålift om morgenen og med loftlift resten af døgnet. Ståfunktionen kan så trænes på andre tidspunkter af døgnet, hvor der er mere ro om borgeren.
Skab en god oplevelse med tydelig kommunikation
En forflytning kræver kognitive ressourcer, og det kan tage al opmærksomhed fra en borger med demens. Det kan gøre det svært at rumme en egentlig samtale samtidig.
Nogle borgere med demens kan endda have svært ved at forstå en mundtlig besked, og misforståelser kan forringe samarbejdet om forflytningen. Hvis der derimod er skabt en god kontakt fra starten, vil borgeren som regel ikke modarbejde.
Ofte kan I skabe en god kontakt ved at guide borgeren med kropslige signaler og undgå overflødig snak. I kan for eksempel vise med hånden, hvor borgeren skal gribe fat. Ved at gøre én ting ad gangen og give tid imellem elementerne i forflytningen, bliver det lettere for borgeren at forstå og følge med i, hvad der skal ske.
14 TIPS TIL FORFLYTNINGEN:
Herunder følger 14 tips indsamlet fra praksis, som i nogle tilfælde kan støtte den gode forflytning af borgere med demens. Prøv jer frem og tal sammen om jeres erfaringer.
1. Planlæg forflytningen
Tænk godt igennem, hvad der skal ske. Er I to om opgaven, så vær helt klar på, hvem der gør hvad. Tal det igennem, inden I går ind til borgeren.
En borger med demens kan have svært ved at fornemme rum og retning, hvilket kan give ubehag og skabe utryghed, så planlæg arbejdet, så personen skal ikke forflyttes mere end nødvendigt. Det kan være så banalt som, hvor stolen skal stå, inden forflytning fra seng til stol.
Klæd eventuelt borgeren i noget tøj, som kan åbnes i siden. Dermed kan I for eksempel klare nedre toilette og bleskift med et enkelt drej til siden.
Med til forberedelsen hører også at lave risikovurdering af borgerens tilstand før forflytningen.
Læs også:
- Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens
- Vurder risici ved forflytning af borgere med demens
2. Sørg for ensartethed i forflytningerne
Det er en fordel, hvis de forskellige medarbejdere om en borger udfører forflytningerne på en ensartet og rolig måde.
For eksempel er det en god idé, hvis borgeren med demens altid står ud af sengen til den samme side, så det er let at genkende situationen. Helt optimalt er det de samme medarbejdere, der forflytter borgeren.
Er I flere medarbejdere om borgeren, er det lettere at skabe ensartethed, hvis I bruger samme forflytningshjælpemiddel og -teknik og har aftalt, hvordan I taler og samarbejder med borgeren.
3. Undgå unødige forstyrrelser
Brug tid på at få god kontakt og relation til borgeren. Giv dig til kende, men kom roligt og stille ind i rummet.
Læg eventuelt telefonen udenfor, så den ikke ringer eller bipper forstyrrende. Skab så vidt muligt rolige rammer, inden I går i gang med forflytningen, og brug glidestykker, der ikke larmer.
4. Giv mulighed for en frisk start
Hvis situationen går i hårdknude, så stop op og vurder, hvordan I kan genetablere den gode kontakt og samarbejdet. Måske er der brug for en pause og en frisk start på et andet tidspunkt, hvis det er muligt.
5. Motivér borgeren
I oplever måske, at borgeren med demens rent fysisk formår mere, end I umiddelbart kan motivere til. Hvis du kender borgerens livshistorie og præferencer, får du gode redskaber til at motivere til samarbejde.
6. Tilpas den verbale kommunikation
Vær rolig og tal med simple sætninger, som passer til personens kognitive formåen. Nogle borgere med demens har brug for tydelig og enkel tale. Et enkelt ord i bydeform siger alt: ”Her”, ”Drej”, ”Tag fat”, ”Løft hovedet” er rigeligt for borgeren at forholde sig til. Brug også kropssprog og vejledende bevægelser, der viser, hvad der skal ske. (Se punkt 8).
7. Hold pauser i forflytningen
Demens kan medføre en rum-retnings-forstyrrelse, der kan gøre det svært for borgeren at følge med i en forflytning.
Hvis du deler tingene op og holder pauser under forflytningen, giver det tid til, at borgeren kan følge med, og I kan genskabe en god kontakt om næste trin.
Det kan for eksempel være en fordel at lejre borgeren efter en vending, før I går i gang med plejeopgaven. Eller I kan give borgeren mulighed for at sidde op i plejesengen og være i øjenhøjde med jer, før I lifter vedkommende.
8. Brug dit kropssprog
Vær imødekommende med kropssproget, tonelejet og øjenkontakten. Vis for eksempel med hånden, hvilken vej du vil have borgeren til at dreje rundt.
Hold øjenkontakt og vis din anerkendelse. Du kan også aflæse borgerens kropssprog. Er der spænding i musklerne, ændring i pupiller mm, kan du ofte nå at reagere positivt på det, for eksempel ved at sætte tempoet ned.
Vær opmærksom på, at din (eller vendesystemets) berøring kan stimulere til bevægelse i en uønsket retning.
Tænk over, hvor berøringen rammer. Giv eventuelt borgeren en pude at kramme om. Det kan i nogle tilfælde afværge en uhensigtsmæssig reaktion.
9. Skab tryghed gennem sanserne
Hvis I kender borgerens præferencer, kan lugt, lyd og lys være med til at skabe en god stemning og vække nogle positive minder eller følelser i borgeren. For nogle kan et fadervor eller en rolig nynnen virke beroligende.
Farver i omgivelserne, for eksempel på arbejdstøjet, kan påvirke borgere forskelligt alt efter deres erfaring med farver. Ofte vil grønne og blå farver have en beroligende effekt, mens gult i nogle tilfælde opfattes som en alarm.
10. Følg så vidt muligt et naturligt bevægemønster
Unaturlige bevægelser kan gøre borgeren utryg. I selve forflytningen er det derfor en fordel, hvis borgeren kan mærke gulvet, og at kroppen holder balancen gennem hele bevægelsen. Det føles naturligt og genkendeligt.
Det betyder for eksempel, at borgeren får fødderne ind under sig, og overkroppen forover, når vedkommende skal fra siddende til stående stilling. Det er en bevægelse, der sidder på rygraden og derfor er lettere for borgeren at føle sig tryg i.
11. Brug sengebad uden vand
Forskning viser, at I kan gennemføre væsentlig flere sengebade for borgere med demens, hvis I bruger engangsservietter frem for vandfad og klude. Det går hurtigere, er mere hygiejnisk og er mindre forstyrrende for borgeren. Vand kan være en rød klud for nogle borgere, og med en rolig oplevelse om sengebadet, vil de følgende forflytninger forløbe nemmere og mere sikkert.
12. Lad borgeren holde fast i noget trygt
En forflytning begynder ofte med at fjerne dynen. Det kan være angstprovokerende for borgeren med demens. Her kan det skabe tryghed at kramme om en pude eller noget andet bekendt.
Fokus på at kramme om en pude kan desuden afværge, at borgeren utilsigtet griber fat om sengehesten eller liftbøjlen.
13. Gør opgaven simpel eller del den op
Opgaver kan ofte gøres simplere ved at benytte hjælpemidler til de dele af forflytningen, som borgeren med demens har svært ved. Vurder det i den enkelte situation. Hjælp kun til i den del af forflytningen, hvor hjælp er påkrævet, og vær fleksibel.
14. Skab komfort i stillingsskift
Borgere, der har svært ved at forstå, hvad der skal ske og har en rum-retningsforstyrrelse, har et særligt stort behov for, at I lifter uden mange stillingsskift. Stillingsskift kan skabe angst, uro, eller anden ubehag hos borgeren.
I kan for eksempel skabe komfort i stillingsskift ved at lifte fra en siddende stilling i sengen, som er lig den stilling borgeren har i liften, og som igen er lig stolens indstilling, når borgeren placeres. Det vil de fleste mennesker opleve som en tryg overgang fra seng til stol. For borgere med demens bliver det også lettere kognitivt at ’følge med’ og orientere sig i rummet.