Idealet er, at teamarbejde skaber læring, mening og bedre trivsel – og at organisering i team samtidig er mere effektivt og sikrer en højere faglig kvalitet. I praksis er erfaringerne fra arbejdspladserne mere komplekse.
Det viser resultaterne fra projektet 'Trivsel i teams - mellem organisation, relationer og faglighed' hvor otte forskere har undersøgt teamsamarbejdet inden for psykiatrien, erhvervsskoler og rådgivende ingeniørfirmaer. Blandt konklusionerne er:
- Når teamarbejdet fungerer, er det givende og inspirerende. Men på mange arbejdspladser lever teamarbejdet i praksis ikke op til idealerne.
- Der kan ske en marginalisering af nogle i teamet eller en marginalisering af hele teams.
- Nogle medarbejdere oplever teamarbejde som en berigelse, der giver mulighed for indflydelse, autonomi, kollegialitet, fælles opgaveløsning og nærhed i arbejdet.
- For andre kan teamarbejdsformen betyde, at man oplever et af tab meningen med arbejdet og at man kan være overladt til uformelle magtrelationer.
- Teamarbejdet stiller krav til deltagernes sociale og personlige kompetencer: Evnen til at samarbejde, evnen til at håndtere interpersonelle uoverensstemmelser og konflikter, samt evnen (og viljen) til at kunne identificere sig med teamet og helheden.
- Hvis teamet overlades til selv at håndtere konflikter, kan det stille individuelle og kollektive hensyn overfor hinanden.
Teamarbejde på erhvervsskolerne
Forskerne har bl.a. undersøgt, hvordan teamarbejdet fungerer på en række erhvervsskoler. Resultaterne kan også give inspiration til andre dele af undervisningsområdet:
Traditionelt har lærerne på erhvervsskolerne hver især passet deres egen undervisning og deres egne elever og undervist i det stof og ud fra de didaktiske principper, som de selv foretrak. I fremtiden er teamsamarbejdet et krav, ikke bare på erhvervsskolerne, men på de fleste andre undervisningssteder.
Ifølge forskerne giver det overordnet tre mulige fremtidsscenarier:
- Lærerne kan tage det som en god anledning til at lære af hinanden og udvikle deres faglige og personlige undervisning. Det kræver mod, men også en evne til at kunne formidle den tavse viden, som de ofte har oparbejdet gennem mange års undervisning. Dette scenarie forudsætter et fladt hierarki og en gensidig respekt for hinandens måde at arbejde og undervise på, hvor der er åbenhed overfor at kunne foreslå andre faglige løsninger.
- Nogle lærere kan gå sammen om at udvikle undervisningen sammen og fremover sætte scenen for god koordineret undervisning. Her er der en risiko for, at andre lærere bliver holdt udenfor.
- Et tredje scenarie er, at alle fortsat lukker sig om deres egen undervisning og at teamarbejde kun er noget, man taler om, men som ikke virker i praksis.
Udnyt de positive potentialer
I praksis mener forskerne ikke, at lærerne på erhvervsskolerne udnytter de positive potentialer i teamarbejdet. I rapporten fra projektet hedder det bl.a.: ”Selvom lærerne giver udtryk for, at det er vigtigt at de koordinerer undervisningen, og de i fællesskab diskuterer forhold af betydningen for undervisningen, rækker enigheden ikke længere end til den enkeltes undervisning, for når de på lærermøderne er uenige, så ender det oftest med at hver går til sit og fortsætter den praksis de selv mener virker for dem”.
Forskerne har dog også fundet eksempler på, at teamarbejdet fx indenfor tømreruddannelsen bliver et middel til at skabe ensartethed og standardisering af den faglige praksis: ”Formålet med at organisere arbejdet i teams er at skabe en fælles tilgang til hvordan uddannelsen af eleverne på erhvervsskolen skal foregå. Eleverne skal gives den samme undervisning, de gennemgår det samme curriculum og skal alle leve op til fælles fastsatte kvalitetsstandarder. (…) Med standardiseringen kombineret med teamorganiseringen bliver det på en helt anden måde muligt at dokumentere, at der er fremdrift og at eleverne lever op til læringsmålene”.
Konklusion: Teamarbejde kan både rumme potentialer og problemer
Resultaterne fra psykiatrien, erhvervsskoler og rådgivende ingeniørfirmaer viser, at teamarbejde i praksis ikke altid er så enkelt og så vellykket, som idealerne lægger op til. Det kræver både en positiv vilje hos alle, at få teamet til at fungere – og det indebærer ofte et brud med mange års praksis.
Ifølge forskerne gælder dette ikke mindst på undervisningsområdet, hvor lærerne traditionelt har haft stor frihed til at tilrettelægge deres undervisning.
Få inspiration til, hvordan I kan forbedre jeres teamsamarbejde
Læs mere: