Sunde arbejdsrytmer og planlægning af vagter

»Når vi går til vores ugentlige møde i OPAL-teamet, tænker vi ikke ”øv, endnu et møde”, men at nu skal vi ned og løse nogle problemer«. Sådan oplever en anæstesioverlæge mødet i operationsafsnitsledelsen som produktiv tid i modsætning til alle øv-møderne, der er uproduktiv tid.

Mængden af arbejde er i princippet uendelig. Vi kan altid gøre det bedre, nå lidt mere og hjælpe lidt flere. Derfor er det let at lade arbejdet invadere fritiden og familielivet og bringe spekulationer, skyldfølelse og tvivl med hjem. Sunde arbejdsrytmer handler også om at sætte grænser for arbejdet.

Skiftende arbejdstider er ofte en belastning for medarbejderen, men indflydelse på arbejdstiden kan være med til at mindske belastningen.

Alle medarbejdere har behov for at blive anerkendt af deres leder og kolleger. Når det gælder nattevagter, er der en særlig udfordring for lederen, der som regel ikke er på arbejde om natten.

En sund pausekultur kræver, at pausen bliver tilpasset arbejdet, personalegruppen og den enkelte.

Sunde arbejdsrytmer handler om arbejdstid, vagtplaner og pauser, men også om hvordan vi oplever tiden.

Grænserne mellem fritid og arbejde flyder mere og mere sammen. Vi arbejder hjemme i fritiden og holder fri i arbejdstiden. Det kan give stress og sygefravær, men hvis man er bevidst om, hvornår og hvor medarbejdere og ledere helst vil arbejde, så kan det grænseløse arbejde blive til gavn og glæde for alle

Nat- og skifteholdsarbejde med lys og måltider på ’unormale’ tidspunkter rykker på balancen mellem det indre ur og døgnets rytme. Det kan forstyrre både søvn og fordøjelse, og når det sker igen og igen over flere år, kan det få negative konsekvenser for helbredet

Flere i social- og sundhedssektoren arbejder i deres pauser og fritid, ligesom mange bruger IT-systemerne kreativt. Det opleves som en faglig nødvendighed. Men de ansatte holder det hemmeligt, og det går ud over trivslen og den faglige sparring. Det kaldes skyggearbejde, og det har vi talt med psykolog og forsker Malene Friis Andersen om. Hun opfordrer til at kaste lys på skyggen og anerkende den positive årsag, der ligger bag.