Godt indeklima på hjemmekontoret
Mange arbejder hjemmefra en dag eller to om ugen. Det giver optimale muligheder for selv at påvirke sit indeklima med frisk luft, god belysning og behagelig temperatur. Og det er i alles interesse, at medarbejderne bruger lidt tid på sunde rutiner derhjemme. Et godt indeklima forebygger nemlig hovedpine og træthed og gør det lettere at arbejde effektivt uden at begå fejl.
Vejen til nye indeklima-rutiner hjemme hos forsker-Lars
Lars Gunnarsen er professor på Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø. Han er ekspert i indeklima og har som mange andre været sendt hjem for at arbejde under Corona. Han deler her sine erfaringer og selverkendelser, når det handler om at sikre indeklimaet i sit eget hus. Selvdisciplin er den største udfordring.
Gode aftaler om hjemmearbejde kan også handle om indeklima
En aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om hjemmearbejde kan inspirere til at tage hånd om indeklimaet på hjemmekontoret. Sådan en aftale har de for eksempel lavet i Egedal Kommune. I Faaborg-Midtfyn Kommune har de lavet en særskilt APV for hjemmearbejdet.
Gode råd til et godt indeklima på hjemmekontoret
Mange arbejder hjemmefra en dag eller to om ugen. Det giver ofte ro til koncentrationskrævende arbejde. Men det er de færreste hjem, der har mekanisk ventilation, daglig rengøring og lysdesign, som passer til otte timers arbejde hver dag. Det kræver derfor en aktiv og bevidst indsats fra den enkelte medarbejder at opretholde et godt indeklima.