Støj på arbejdspladsen: Hvorfor er det et problem?
Støj er mere end blot en irriterende faktor – det kan påvirke både vores trivsel og produktivitet.
Støj har en tendens til at accelerere i rum med dårlig akustik, høj baggrundsstøj og i rum med mange mennesker. Man hæver automatisk stemmen, for at overdøve baggrundsstøjen - og det samme gør alle andre. Det kaldes Lombard-effekten og har været kendt og dokumenteret siden 1911.
Vedvarende og unødig støj på arbejdspladsen kan føre til træthed og koncentrationsbesvær og medvirke til stress hos medarbejderne. Over tid kan det også forårsage varige høreskader og øge risikoen for arbejdsrelaterede sygdomme.
Hvorfor og hvordan forstyrrer støj? Hvem er mest generet af støj og hvad er konsekvenserne? Hvilke tre grundlæggende ting kan man gøre ved forstyrrende støj?
Pædagoger, skolelærere og sygeplejersker er blandt de faggrupper, der er mest forstyrret af støj, men også på kontoret kan det være svært at holde koncentrationen på grund af forstyrrende støj. Det fremgår af undersøgelsen "Arbejdsmiljø og helbred i Danmark" fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Hvis larmen er kraftig, kan den i værste fald give tinnitus eller forringe hørelsen. Læs mere om høreskader.
Ingen alvorlige helbredseffekter af støj på jobbet
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har slået fast, at folk der dagligt udsættes for kraftig støj fra trafik mv i deres boliger, har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Det fremgår af denne video, som er udgivet med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Stress og forstyrret nattesøvn kan være årsagen.
Man skal dog ikke være bange for, at det samme er tilfældet på jobbet. WHO har undersøgt al tilgængelig forskning om, hvordan støj på arbejdet påvirker medarbejdernes risiko for hjerte-kar-sygdomme. Organisationen konkluderer i et review fra 2021, at der ikke pt er evidens for at støj på jobbet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Konsekvenser af forstyrrende støj
Selvom lyden ligger under de formelle grænseværdier, kan støj være generende og stressende og gå ud over både produktivitet og indlæring. Støj kan genere og skade på en række forskellige måder:
- Forstyrrelse af arbejdsfunktioner: Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og mange former for kontorarbejde. Støj kan også være psykisk belastende, især hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines. Hos børn kan et højt støjniveau hæmme indlæringen og den sproglige udvikling. Man er hårdere ramt i støjfyldte omgivelser, hvis man har høretab eller har et andet modersmål end dansk.
- Høreskader: Vedvarende støjbelastning op til 80 dB giver meget lille risiko for høreskader. Men ved højere støjniveau stiger risikoen. Derfor må ingen arbejde i vedvarende støj over 85 dB - og hvis lyden overstiger 80dB i hele arbejdsdagen, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at nedbringe støjbelastningen til 85 dB(A) og spidsværdien af impulsstøj til 137 dB(C), SKAL der bruges høreværn.
- Tinnitus (susen for ørerne): Høreskadende støj kan føre til tinnitus, som kan føre til koncentrationsbesvær, hurtig udtrætning, nervøsitet, irritabilitet og stress. Men tinnitus kan dog have mange andre årsager end støj, fx alder, stress og emotionel udmattelse. Støjbelastninger under 75-80 dB kan formentlig ikke føre til tinnitus. Læs mere om tinnitus på Indeklimaportalen.
- Overfølsomhed for lyd: En mindre del af personer med tinnitus vil opleve hyperacusis – lydoverfølsomhed. Så kan selv almindelige dagligdags lyde forekomme voldsomt generende, og det kan være svært at arbejde i fx sygehuse, skoler eller daginstitutioner.
Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 om støj.
Støjen har konsekvenser for jeres arbejdsmiljø
Støj på arbejdspladsen påvirker både de fysiske og psykiske aspekter af arbejdsmiljøet. For meget støj kan medvirke til stress, gøre det vanskeligt at koncentrere sig og føre til kommunikationsproblemer, som påvirker samarbejde og effektivitet.
Vores støjgrænser kan være forskellige
Den individuelle følsomhed over for støj varierer meget. I storrumskontorer kan kollegernes samtaler og telefonsnak fx være helt OK for den ene og stærkt generende for kollegaen. Følsomheden for støj kan stige med alderen, og folk som i forvejen har en hørenedsættelse kan være ekstra generet af dårlig akustik og høje lyde.
Forskellige personlighedstyper påvirkes også forskelligt. Generelt trives fx introverte mennesker dårligere i åbne kontorer end de ekstroverte.
På arbejdspladsen er det derfor vigtigt, at I tager alle klager over støjen alvorligt. Selvom det kun er én eller nogle få kolleger, som oplever gener, kan problemerne være helt reelle for personer med en lavere støjtærskel.
Børn er mere følsomme
I miljøer som børnehaver, skoler og fritidsordninger kan støjproblematikker være særligt belastende.
Høje støjniveauer kan påvirke børns indlæringsevne, koncentration og generelle trivsel. Børn og unge er nemlig dårligere rustet til at håndtere støj. Børns evne til at skelne stemmer fra hinanden og til at 'udskille' en stemme fra baggrundsstøj er først fuldt udviklet i 14-15 års-alderen.
Samtidig har børn ikke udviklet den fortrolighed med sproget, som gør, at man ubevidst kan gætte sig til sammenhænge og betydning, selv om man ikke har hørt alle ordene. Tosprogede børn er dermed dobbelt ramt.
I institutioner, hvor mange børn og voksne er samlet, opstår der let et konstant lydniveau, der kan være anstrengende for alle parter. At reducere støjniveauet i børneinstitutioner er derfor vigtigt for både børns udvikling og medarbejdernes arbejdsglæde.
Lær mere om støjens forstyrrelser i SFO og dagtilbud her.
De generelle regler om beskyttelse mod støj
I Danmark regulerer arbejdsmiljøloven arbejdspladsens støjforhold. Der er klare grænseværdier for, hvor høje støjniveauer må være, før arbejdsgiveren skal gribe ind med beskyttelse. Arbejdsgivere er forpligtet til at vurdere og begrænse støjen, så den holdes under sundhedsskadelige niveauer.
Regelmæssige vurderinger af støjniveauet og implementering af passende støjreducerende foranstaltninger er en del af den lovpligtige indsats for at beskytte medarbejdernes helbred.
Støjmåling og grænseværdier
I Arbejdstilsynets støjbekendtgørelse står der, at unødig støjbelastning skal undgås og at støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt som det er muligt (se paragraf 9).
Derudover understreges der, at de akustiske forhold skal være tilfredsstillende, og at ingen må udsættes for vedvarende støjbelastning over 85 dB(A) i 8 timer uden beskyttelse eller for spidsværdier af impulser over 137 dB(C).
Det er meget få, der arbejder i så kraftig støj hele dagen, men i korte perioder - fx i garderoben i børnehaven eller i musiklokalet på skolen - kan lyden blive endog meget høj.
• Læs om støj og arbejdsskader - og hør selv, hvordan en høreskade lyder.
• Forstå dB-skalaen, og hvad tallene betyder.
For hver gang støjen øges med 3 dB(A) halveres den tid, der skal til, før der er krav om at bringe støjbelastningen ned. Ved 88 dB(A) er grænsen således 4 timer, og ved 100 dB er grænsen 15 minutter.
Se mere om beregning af støjgrænser på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Læs mere om love og regler om støj.
Hvad kan man gøre for at forebygge og dæmpe unødig støj?
Forebyggelse af unødig støj handler om at skabe en mere rolig arbejdsplads, hvor medarbejderne kan trives uden forstyrrende lydniveauer. Der findes flere metoder til at reducere støj. Løsningen kan bestå af en eller flere af følgende tiltag:
- at fjerne eller isolere støjkilder
- at dæmpe lydniveauet – for eksempel ved ændret adfærd
- at forbedre akustikken. Læs fem tips til bedre akustik
Støj opleves forskelligt alt efter, hvilken situation man er i. I en skole vil man gerne kunne høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af lokalet. Det vil man nødigt i et storrumskontor.
Det er muligt at designe akustikken, så den passer til det ønskede lydmiljø, men det ændrer ikke på, at der kan være brug for at se på adfærden, hvis al forstyrrende støj skal væk.
Her er nogle konkrete råd til at forebygge og reducere støj på arbejdspladsen:
- Forbedre de fysiske rammer mod bedre akustik: Dårlig akustik betyder, at støj og larm bygges op. Et rums akustik vurderes ofte ud fra efterklangstid. Jo hårdere overfladerne (vægge, vinduer, loft og gulv) i rummet er, jo længere bliver efterklangstiden. Efterklangstiden kan reduceres ved at opsætte særligt lyddæmpende materialer – fx lydabsorberende skillevægge, lofter eller særlige plader i loftet kaldet bafler.
Eksempel: Hør lyden i et forsamlingslokale før og efter, der blev sat lyddæmpende plader i loftet i denne korte film.
Læs mere om efterklangstid, akustikken og hvorfor den er så vigtig.
Læs mere om generelle overvejelser til bygningen akustik her. - Bedre organisering og unødig støj fra adfærd i rummet: Organiseringen af arbejdet og adfærden i rummene har også betydning for støjniveauet. Generelt bør man adskille støjende og koncentrationskrævende opgaver og undgå unødvendig trafik i rummene.
Hvis man arbejder i et åbent kontormiljø, kan folk med beslægtede opgaver med fordel placeres sammen. I det åbne kontor kan man også lave leveregler om fx brug af telefoner, småsnak ved bordene og 'tyssesignaler'. I daginstitutionen kan man fx lave aftaler om gruppestørrelser, trafik på fællesarealer, brug af udeområder osv. - Skab klare støjpolitiker: Indfør en politik for støj på arbejdspladsen, og opfordr til, at medarbejderne tager pauser fra støjfyldte omgivelser. Pauser i stille omgivelser kan give medarbejderne mulighed for at restituere.
- Regelmæssig støjmåling: Vurder løbende støjniveauerne på arbejdspladsen med støjmålinger. Det kan hjælpe med at identificere nye støjkilder og vurdere effekten af de eksisterende støjreducerende tiltag.
Bliv klogere på, hvordan man dæmper støjen på arbejdspladsen.
Læs mere på Indeklimaportalen
Støj i skoler og institutioner
Glade børn larmer, men støj hæmmer taleforståelsen. Få gode råd og inspiration til, hvordan man får ørenlyd i skoler og daginstitutioner. Det handler bl.a. om indretning, adfærd og ombygning.
Støj og forstyrrelser i det store kontor
Telefoner ringer, kaffebryggeren kværner og et par høje hæle sætter trumf på støjen. Du får nok ikke høreskader her, men det kan være svært at holde koncentrationen. Få gode råd om leveregler i storrumskontorer, tips til bedre akustik ved indretning og ombygninger.
Støj på hospitaler
Der er mange alarmer og andet larm på hospitalsgangene, der kan forstyrre koncentrationen. Få mere viden og inspiration fra afdelinger, der har gjort noget ved det.
Støj udefra
Hvis I er forstyrret af støj fra trafik eller byggeri, skal I vide, der er regler for, hvor meget det må støje – og udmærkede muligheder for at reducere problemerne.