Det er vigtigt at have en plan for, hvad der skal ske og hvem, der skal gøre hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold eller trusler.
Beredskabsplanen skal sikre:
- At ramte medarbejdere, vidner, kolleger og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte
- At I registrerer og anmelder episoder korrekt
- At I evaluerer episoderne, og bruger resultaterne til at kvalificere arbejdet med at forebygge trusler og vold - og reducerer voldens skadevirkninger.
En beredskabsplan kan også bruges, hvis der sker andre voldsomme begivenheder på arbejdspladsen.
For at beredskabsplanen skal fungere, er det vigtigt, at alle medarbejdere - også fx vikarer og studerende i praktik - kender indholdet i den og at den er klar, overskuelig og konkret.
En beredskabsplan indeholder typisk en beskrivelse af, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge og hvem der skal gøre hvad, når nogen bliver udsat for vold.
Planen kan fx beskrive:
Umiddelbart efter en voldsepisode
- Hvem skal give kollegial førstehjælp?
- Skal de pårørende til den ramte orienteres om, hvad der er sket? Hvem skal gøre det?
- Hvor findes eventuelle lister over kontaktoplysninger til de pårørende?
- Hvem skal tage sig af barnet eller den unge, som har slået eller truet? Hvordan? Hvem kontakter forældrene?
- Hvem skal tage sig af de øvrige børn og unge? Hvordan?
- Hvem skal træffe beslutning om, hvorvidt medarbejderen har brug for hjælp fra psykolog eller læge? Hvem sætter det i værk?
- Skal alle kolleger orienteres om, hvad der er sket? Hvem skal gøre det? Hvordan?
I dagene og ugerne efter voldsepisoden
- Hvor skal episoderne registreres? Hvem skal gøre det? Hvornår?
- Er der sygefravær forbundet med episoden skal den anmeldes via AES, der står for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den elektroniske anmeldelse er etableret af Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
- Skal episoden anmeldes til politiet? Hvem skal gøre det? Hvornår?
- Hvis den voldsramte bliver sygemeldt: Hvem bevarer kontakten til vedkommende og baner vejen for, at hun/han får den nødvendige hjælp og støtte? Og hvem sikrer, at hun/han kan vende tilbage til arbejdspladsen, når hun/han er klar til det?
- Skal I gennemføre en debriefing? Hvem skal deltage? Hvem er ansvarlig for, at det kommer til at ske?
- Hvornår og hvordan drøfter I episoden i personalegruppen, for at lære af episoden?
- Kriseplanen bør også indeholde en beskrivelse af, hvordan og hvor ofte I vil evaluere planen, og hvem der har ansvaret for, at det sker.
Mere viden
Krisens faser
Se mere om de faser som den ramte medarbejder typisk gennemlever.
Bearbejd krisen
Ubearbejdede voldsepisode kan have alvorlige konsekvenser.
Kollegial førstehjælp
Sådan giver du kollegial førstehjælp. En kort introduktion.
Registrering af vold og trusler
Læs mere om hvordan registrering af vold og trusler kan tilrettelægges
Læs mere om hvordan skader skal/kan anmeldes
Læs mere om erstatning efter trusler og vold
Notat om elevers overgreb mod ansatte med særligt fokus på mobning via IT og SMS
Danmarks Lærerforening har udarbejdet et notat om hvordan trusler, chikane og mobning mod ansatte i skoler, kan og bør imødegås. Hent notatet her.
Støtte til processen
10 spørgsmål til jeres beredskab
Udarbejdet af BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed.
Forslag til indhold i kriseplan på skoler
Danmarks Lærerforenings har udarbejdet et forslag til hvad en kriseplan til håndtering af
trusler og vold bør indeholde.