Hvad karakteriserer vold på arbejdspladsen?
Vold på arbejdspladsen kan både være fysisk og psykisk.
- Fysisk vold omfatter angreb mod kroppen, fx overfald, kvælningsforsøg, knivstik, slag, spark, skub, fastholdelse, kast med genstande, bid eller spyt.
- Psykisk vold inkluderer direkte trusler om vold som trusler på livet og trusler mod medarbejderens familie, venner eller ejendele. Psykisk vold er også krænkende adfærd som fx chikane, ydmygelser, diskriminerende udsagn og nedværdigende adfærd.
Vold, trusler og chikane på arbejdspladsen kan opstå i mange forskellige situationer, men medarbejdere der arbejder med og blandt andre mennesker kan have en øget risiko for at blive udsat for vold, trusler og chikane på arbejdspladsen.
De medarbejdere, der bliver udsat for vold på arbejdet, er ofte ansat i job, hvor de skal drage omsorg for, undervise, behandle, servicere eller hjælpe de borgere, patienter, elever eller klienter, der udøver volden.
Læs mere om forskellige typer vold og årsager til vold og trusler her.
Fakta og viden om vold og trusler
Antallet af ansatte i offentlig tjeneste, der er blevet udsat for vold og trusler, er steget markant med 11 pct. fra 2021 til 2022. Vold og lignende mod offentlig myndighed er en af de tre typer voldsforbrydelser, der fylder mest i statistikken med 24 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, bekræfter, at offentligt ansatte er mest udsat for vold og trusler, og at kvinder er mere udsatte end mænd.
Kvinder er mere udsatte end mænd
Afhængig af alder har 7,3 - 9,4 % af alle kvinder i job været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, mens det tilsvarende tal for mænd afhængig af alder er 2,5 - 4,4 %. Derudover har 7,6 – 13 % af kvinderne afhængig af alder været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, mens det tilsvarende tal for mænd afhængig af alder er 5,2 - 8,2 %.
Tallene stammer fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2018', som er gennemført at Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på baggrund af interviews med 35.000 mennesker i alle dele af arbejdsmarkedet.
De mest udsatte faggrupper for vold
Undersøgelsen viser også, at det er de offentlige jobgrupper, der oftest oplever vold og trusler på arbejdspladsen. I følgende oversigt vises jobgruppers rapportering af udsættelse for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder:
- Specialpædagoger (37,3 %)
- Politi og fængselsbetjente (34,8 %)
- SOSU’er (30,7 %)
- Portører m.fl. (27,6 %)
- Pædagoger (26,6 %)
- Skolelærere (20,2 %)
- Specialundervisere (19,9 %)
- Pædagogmedhjælpere (17,5 %)
- Sygeplejersker (15,6 %)
- Passagerservicemedarbejdere (9,2 %)
I følgende brancher rapporteres følgende i forhold til at have været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder:
- Døgninstitutioner og hjemmepleje (29,5 %)
- Undervisning (14,7 %)
- Daginstitutioner (14,4 %)
- Hospitaler (13,2 %)
- Politi, beredskab og fængsler (10,6 %)
- Transport af passagerer (6,6 %)
De mest udsatte faggrupper for trusler
I følgende oversigt vises jobgruppers rapportering af, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder:
- Politi- og fængselsbetjente (56,8 %)
- Specialpædagoger (46,1 %)
- Passagerservicemedarbejdere (20,8 %)
- SOSU’er (32,0 %)
- Portører m.fl. (29,8 %)
- Specialundervisere (29,6 %)
- Socialrådgivere (25,8 %)
- Sygeplejersker (23,3 %)
- Pædagoger (21,2 %)
- Skolelærere (20,9 %)
- Læger (18,0 %)
- Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter (17,7 %)
- Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. (17,5 %)
- Pædagogmedhjælpere (14,8 %)
- Fysio- og ergoterapeuter (14,1 %)
- Kundeinformationsmedarbejdere (11,9 %)
- Klinikassistenter, sundhed (10,3 %)
- Sundhedsarbejdere (uspecificeret) (9,8 %)
- Bygge- og anlægsarbejdere (5,8 %)
- Butikssælgere (4,3 %)
- Lastbilchauffører (3,2 %)
- Lager- og transportarbejdere (2,2 %)
I følgende brancher rapporteres følgende i forhold til at have været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder:
- Døgninstitutioner og hjemmepleje (33,5 %)
- Hospitaler (20,6 %)
- Politi, beredskab og fængsler (19,9 %)
- Undervisning (16,4 %)
- Transport af passagerer (15,6 %)
- Daginstitutioner (13,0 %)
- Hotel og camping (9,0 %)
- Vand, kloak og affald (7,0 %)
Læs også om forskning fra NFA, der viser, at vold på arbejdet er forbundet med risiko for depression.
Vold og trusler via sociale medier
Hvor den truende og intimiderende adfærd tidligere hovedsageligt viste sig i det fysiske møde ved konkrete trusler og vold, er der en tendens til, at internettet og andre medier nu bliver brugt til at udstille de ansatte. Det kan være lige så ubehageligt som en konkret trussel.
- BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) har samlet 6 gode råd til at forebygge digital chikane. Dem kan du læse i hæftet Værd at vide om arbejdsrelateret vold.
- Læs mere om digital chikane her.
Sådan kan arbejdspladser forebygge vold og trusler
Forebyggelse af vold og trusler er desværre ikke noget, som er hurtigt klaret. Det kræver løbende opfølgning og fokus.
I arbejdet med at forebygge vold og trusler er det bl.a. vigtigt at have øje for følgende:
Klare retningslinjer og procedurer: Retningslinjer kan skabe kontinuitet og klarhed i arbejdet med at forebygge vold og trusler. Retningslinjerne kan fx tydeliggøre, hvordan arbejdspladsen arbejder med forebyggelse, og hvordan voldsepisoder skal indberettes og registreres. Det er også vigtigt med en beredskabsplan, der beskriver klart, hvad arbejdspladsen gør, hvis en medarbejder bliver udsat for vold og trusler.
Risikovurdering: På arbejdspladsen kan der være situationer, arbejdsopgaver eller miljøer, hvor der er særlig risiko for vold og trusler. Når man skal identificere hvor og hvornår risikoen for voldsomme episoder især er til stede, er det en god idé at gøre det i dialog med medarbejderne. Dialogen kan også give overblik over, om der er behov for fx justere retningslinjer og beredskabsplan.
Brug evt. BFA's guide, når I skal vurdere risikoen for voldsomme episoder.
Konflikthåndtering: For at forebygge at en konfliktfyldt situation udvikler sig til vold og trusler, er det vigtigt at kunne forstå og håndtere de signaler – både kropslige og verbale – som den anden sender. Ligesom det er vigtigt, at man er opmærksom på sit eget sprog og kropssprog. Det kan det derfor være en stor fordel, at medarbejderne er trænede i at håndtere konfliktsituationer og nedtrappe potentielle voldsepisoder.
Læs mere om, hvordan konflikter kan nedtrappes.
Planlægning af arbejdet og evt. ekstra sikkerhedsforanstaltninger: Måden I planlægger og organiserer arbejdet på kan være med til at forebygge vold og trusler. Reducér fx risici ved at tilrettelægge opgaver, så medarbejdere ikke arbejder alene i højrisikosituationer. Vær også opmærksom på, at der i områder med høj risiko kan der være behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger, fx overvågningskameraer.
Få viden om forebyggelse af vold i hæftet ’Værd at vide om arbejdsrelateret vold’. I hæftet kan man også læse, hvorfor det er vigtigt med gode arbejdsgange, sikkerhedsudstyr m.m.
Medarbejdere der arbejder væk fra det faste arbejdssted: Medarbejdere i udgående funktioner har øget risiko for at blive udsat for vold og trusler, bl.a. fordi de ofte arbejder alene. Det kan fx være medarbejdere, der har opgaver, hvor de opsøger borgere på gaden eller besøger borgere i deres eget hjem. I disse situationer er det derfor ekstra vigtigt at have styr på forebyggelse og beredskab.
Læs mere om, hvordan arbejdspladsen kan forebygge vold og trusler for medarbejdere i udgående funktioner i BFA’s publikation ’Arbejds trygt ude’.
Arbejdspladskultur: Det er vigtigt at skabe en åben og støttende kultur, hvor medarbejdere trygt kan rapportere episoder uden frygt for stigmatisering. Sørg for at have en løbende dialog, hvor arbejdspladsen får talt om håndtering og forebyggelse.
Prøv fx dialogspillet 'Tæt på vold', som kan hjælpe med at få sat ord på holdninger, erfaringer og ideer til at forebygge vold. I kan også få inspiration til, hvordan I kan skabe dialog på arbejdspladsen her.
Supervision og støtte: Supervision kan bidrage til, at man får drøftet vanskelige og konfliktfyldte situationer, som ellers risikerer at blive en belastning for den enkelte. Samtidig kan supervision understøtte læring og refleksion, som er vigtigt for at forebygge vold og trusler.
Evaluering: En vigtig del af arbejdet med at forebygge vold og trusler handler om at lære af de voldsomme episoder, man enten har stået i eller undgået. Bliv inspireret af guiden ’Evaluering og log af hændelser’ til, hvordan I kan dokumentere og evaluere hændelser.
Vold uden for arbejdstiden
Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold forebygges. Det gælder også for vold og trusler uden for arbejdstiden. Reglerne skal være med til at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår dette finder sted.
- Læs Arbejdstilsynets tema om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
- Se bekendtgørelsen om Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid her.
Udsat for vold, hvad skal man gøre?
Der er flere ting som er vigtige at have styr på, når en medarbejder bliver udsat for vold:
1. Vær forberedt – hav et beredskab. Hvis der opstår en episode med vold, er det vigtigt, at der forinden er udarbejdet en plan for, hvordan I håndterer det.
Læs hvordan arbejdspladsen kan lave en handleplan for håndtering af vold og trusler.
2. Sørg for fysisk og psykisk førstehjælp. Hvis en medarbejder bliver udsat for vold, er det vigtigt at vedkommende får den nødvendige støtte og hjælp. Ligeledes er det vigtigt at sørge for, at personer, der har været vidner til episoden, får hjælp.
Læs mere om psykisk og fysisk første hjælp her.
Læs også denne guide til, hvordan man kan give kollegial psykisk førstehjælp her.
3. Registrer arbejdsulykken. Registreringerne er en vigtig hjælp i arbejdet med at finde ud af hvorfor volden opstår, og hvordan den kan forebygges. Det kan være nyttigt at registrere både forekomsten (antal episoder og typer af vold), og omstændighederne ved den enkelte episode: Hvor og hvornår opstod den? Hvad gik forud for volden? Og hvordan blev episoden håndteret?
4. Indberet volden. Vold er også en arbejdsulykke – og arbejdsgiveren har pligt til at indberette skaden.
5. Vær ekstra opmærksom i tiden efter voldsepisoden. Som voldsramt kan man være påvirket af episoden længe efter, den er sket. Derfor er det vigtigt med en løbende opmærksomhed, og at arbejdspladsen holder ekstraordinær kontakt med den medarbejder, der har været udsat for vold.
Læs her om de faser, man ofte går igennem, når man oplever vold og trusler.
6. Overvej hvordan I kan bearbejde episoden sammen. En voldsepisode vil ofte påvirke hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan I i fællesskab kan bearbejde episoden og genskabe trygheden i det daglige arbejde.
Indberetning og anmeldelse af vold
Som arbejdsgiver skal man anmelde vold som en arbejdsulykke. Anmeldelser foregår i det system, der hedder EASY. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, som står bag systemet.
Skaden skal anmeldes, hvis medarbejderen har fravær mere end den dag, hvor voldsepisoden er sket. Hvis man forventer, at skaden kommer til at medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, så skal man lave en anmeldelse uanset, om der har været fravær eller ej. Det kan fx være, hvis der er sket et brud på en finger.
Der må maksimalt gå 14 dage fra første fraværsdag til skaden bliver anmeldt.
Husk, at hvis vold, trusler eller anden krænkende adfærd er arbejdsrelateret, men foregår uden for arbejdstiden, så skal det stadig anmeldes.
Læs mere om indberetning og anmeldelse af vold hos Arbejdstilsynet.
Vold og trusler kan også være strafbart i henhold til straffeloven. Det er derfor muligt at anmelde en voldsepisode til politiet som en overtrædelse af straffeloven.