Arbejdsmiljøarbejdet er formelt forankret i arbejdsmiljøgruppen og kan yderligere være bygget ind i samarbejder med den lokale tillidsrepræsentant eller i MED- eller samarbejdsudvalget. Men hvordan kan I optimere samarbejdet? Arbejdsmiljø København har udviklet en pyramidemodel med anbefalinger til, hvordan I får mest ud af jeres samarbejde.
Lasse Rønnoe, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København, har arbejdet med at uddanne arbejdsmiljøgrupper til at samarbejde om at løse det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Han giver følgende råd til at styrke arbejdsmiljøgruppens samarbejde, som han fremlagde på konferencen ’Skab en stressfri hverdag på din uddannelsesinstitution’ i april 2016:
Trin 1: Få styr på APV’en og jeres mødedagsorden
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet. Derfor har arbejdsgiveren pligt til at inddrage arbejdsledere og ansatte, og på samme måde har arbejdsledere og ansatte pligt til at deltage i samarbejdet.
Lasse Rønnoe supplerer: ”Arbejdsmiljøgruppens kernefunktion er at udføre arbejdsmiljøarbejdet for derved at sikre, at arbejdet på arbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Minimum hver tredje år skal I kortlægge og dokumentere arbejdsmiljøet i en arbejdspladsvurdering. Sørg for at få styr på APV’en og få skriftligt dokumenteret, hvordan I handler på de problemstillinger, I har fundet frem til. Og giv jeres møder et servicetjek; få styr på de fundamentale ting, som fx at I arbejder med en dagsorden, der er kendt af alle på forhånd, og I får taget referat af jeres beslutninger.”
Trin 2: Plej jeres ’stakeholders'
”På næste niveau arbejder I for at pleje relationen til dem, I repræsenterer; I opbygger den sociale kapital i samarbejdet med dem, I repræsenterer på arbejdspladsen. Sørg for at I ’hænger ud’ med dem og er til stede i blandt dem, så I har lejlighed til at høre, hvad der rører sig. På den måde bliver arbejdsmiljøarbejdet andet og mere end en formel opgave; nemlig noget I aktivt har føling med. Benyt fx metoden ’Hæng i dørkarmen’, hvor I udvælger et udsnit af medarbejderne, som I deler mellem jer (fx på tværs af faggrupper, en kvindelig og en mandlig ansat, en yngre og en ældre medarbejder), og hører om, hvordan det går. I kan også spørge mere specifikt til, hvem de går til og får støtte af, når der er pres på. På den måde får I god viden om trivslen og de netværk, der har betydning for trivslen på arbejdspladsen; og I gør det på en måde, hvor I aktivt opbygger gode relationer og inddrager dem, I repræsenterer, i at skabe det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen.”
Trin 3: Udvælg jeres strategiske fokuspunkter
”På tredje niveau udpeger I de ting, I gerne vil være kendt for i arbejdsmiljøgruppens arbejde. I flytter jer niveauet op fra blot at ’lukke huller’ til aktivt at udpege veje frem, der har betydning for det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Den velfungerende arbejdsmiljøgruppe kan derfor med fordel udvælge to strategisk vigtige fokuspunkter – fx med baggrund i APV-arbejdet eller det, I får kendskab til ved at hænge i dørkarmen. Arbejdsmiljøgruppen medvirker derved til at sætte forhold på dagsordenen på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøgruppen kan også trække på forskelligheden i gruppen, fx sådan at medarbejdere og ledere kan gå til den fra arbejdsmiljøgruppen, de har mest tillid til, når der er noget, der ’trykker’. Og arbejdsmiljøgruppen tilpasser sig dermed kulturen på arbejdspladsen.”
Download Powerpointshowet her og få mere inspiration.
Lasse Rønnoe var oplægsholder på konferencen ’Skab en stressfri hverdag’ 2016.