Af journalist Lone Bolther Rubin
- Hvis en medarbejder er utryg, så kan de unge mærke det med det samme, og så bliver de også utrygge, og så kan det gå galt!
Det fortæller Beth Kristensen, der er viceforstander på Himmelev, et behandlingstilbud for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og andre tilgrænsende psykiatriske vanskeligheder.
Medarbejderen bliver altid hørt
De unge har vanskeligheder, der betyder, at de har behov for en høj grad af tryghed og forudsigelighed. De er meget forskellige, men nogle af dem kan reagere voldsomt, hvis de bliver utrygge.
Derfor har institutionen en helt klar politik for, at medarbejderne altid skal kunne føle sig trygge - også når de tager på tur ud af huset. Det betyder i praksis, at:
- det er tilladt at sige fra eller bede om ekstra mandskab på turen
- alle på udflugt har en telefon med - og der er sikkerhed for, at der er hjælp i den anden ende
- hvis der ringes efter assistance - så kommer den altid - uden indvendinger
- Vi hører, hvad medarbejderne siger. Hvis de siger, der skal tre med på en tur på grund af risiko for voldsomme situationer, så skal der tre med. Der er ikke nogen, der skal overveje, om det er relevant eller hysterisk. Det er alvorligt nok, når man beder om hjælp, siger Beth Kristensen.
Hun tilføjer, at udflugter og fritidsaktiviteter bliver vægtet højt, fordi de unge skal lære at færdes i samfundet. Derfor er det kun sjældent, at ture helt opgives.
Kendskab til beboerne er vigtig
På Else Hus i Karlslunde er beboerne voksne mennesker. Også de har autismespektrumforstyrrelser og er desuden udviklingshæmmede. Her er struktur, forudsigelighed og genkendelighed også nødvendigt, selvom de sjældent reagerer udadrettet.
I stedet kan beboerne vælge at sige nej, eller de kan skade sig selv. Det er situationer, der kræver medarbejdernes indgriben, og det kan rumme en risiko for akavede arbejdsstillinger og ulykker.
Derfor tager botilbuddet ofte på tur til kendte steder, og det planlægges, at beboerne sidder på faste pladser i bussen. Tit er sammensætningen af pædagoger og beboere også den samme.
- Det er ikke alle, der kan sidde i bus sammen. Nogen er f.eks. meget lydfølsomme - andre er meget støjende. De har forskellige reaktionsmønstre, og jo bedre vi kender dem, jo bedre kan vi tilrettelægge turen, så den kan gennemføres til beboernes tilfredshed og vores sikkerhed, siger forstanderen på Else Hus, Jette Kofoed.
Ligesom på Himmelev Behandlingstilbud er der en kultur, hvor det er tilladt for medarbejdere at sige fra eller bede om ekstra personale.
Planlægning og gode relationer er afgørende
Det kan være svært at planlægge forudsigelighed. Man kan for eksempel ikke bestemme, om det bliver tordenvejr. Og tordenvejr kan være nok til at skabe en utryghed for de unge på Himmelev Behandlingstilbud.
Første forudsætning for en tryg udflugt er derfor, at der er en god relation mellem den unge og medarbejderen. Medarbejderens kendskab til den unges reaktionsmønstre gør det lettere at planlægge turen.
Det handler for eksempel om at kende signalerne til, hvornår det er lige ved at blive for meget for den unge - og vide, hvad der skal til for at henlede opmærksomheden på noget andet. De pakker derfor tit forskellige "lynafledere" til turen.
- Det kan være musik i ørerne, en Ipad eller noget at spise, fortæller Beth Kristensen.
Behovet for gode relationer betyder også, at nye medarbejdere ikke sendes alene på tur med beboerne. De unge skal først se og opleve, at vedkommende kan magte opgaven.