Der er flere årsager til, at der er sket en stigning i antallet af skader og ulykker.
Jacob Saxeskov, indkøbschef i Vejle Kommune fortæller: ”Det ses tit i hjemmeplejen, hvor de glemmer at de kører bil. Deres tanker er nogle andre steder, fx nu skal jeg huske at Fru Hansen skal have medicin. Derfor ses der tit småulykker, hvor medarbejderne kører ind i noget. Det er småskader, hvilket i sidste ende går ud over regnskabet.”
Kør bil når du kører bil
Som en del af strategien har Vejle Kommune valgt at afholde et to dages kursus om mental køreteknik for alle de medarbejdere, som kører i kommunens biler. Det eneste medarbejderen skal gøre, er at få fri fra deres ledere. På kurset ´mental køreteknik` af Kurt Mark får medarbejderne redskaber til at forbedre kørslen.
Jacob Saxeskov har selv prøvet kurset: ”Det er et rigtig godt kursus, hvor man bliver mere disciplineret i sin kørsel. Alle har dårlige vaner, og derfor koncentrerer man sig ikke 100 % om kørslen. Det kan kurset derfor hjælpe til.”
Vinterskader
Det er tit i vinterhalvåret, at der sker en stigning i antallet af skader og ulykker. Vejle Kommune har valgt at lave en folder til alle kommunens ansatte med fokus på vinterskader. Her findes der gode råd om sne, is, istapper, arbejdsstillinger og om, hvad medarbejderen skal gøre, når skaden er sket. Folderen er blevet sendt ud til alle medarbejdere i kommunen, og ligger på deres intranet.
Jacob Saxeskovs budskab er, at det er uopmærksomhed, som er den største synder. Derfor er det vigtigt at få opdraget kolleger og samarbejdspartnere så man minimerer skader. Det vil i sidste ende blive en økonomisk gevinst for kommunen.
Hvad tager din opmærksomhed, når du kører bil?
Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:
- du taler i telefon eller læser/skriver SMS
- du indstiller GPS eller radio
- du samler ting op fra gulv eller handskerum
- du spiser eller drikker
- du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
- du er stresset og har tankerne et helt andet sted
Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker.
Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Kilde: Sikkertrafik.dk
Læs mere på sikkertrafik.dk.