Smitterisiko

Hiv inficerer og nedbryder kroppens T-hjælperlymfocytter, som er en vigtig del af immunforsvaret. Over en årrække bliver immunforsvaret mere og mere svækket, og som følge heraf rammes den smittede af en række ellers sjældne infektioner og sygdomme.

Ubehandlet er hiv-infektionen dødelig. Man kan fortsat ikke helbrede personer med hiv-infektion, men  der findes i dag gode behandlingsmuligheder, der effektivt bremser infektionen ved at sænke mængden af hiv i blodet. Derved øges mængden af T-hjælperlymfocytter, igen og immunforsvaret bevares. 

Sådan smitter hiv

Hiv kan smitte via blod eller materiale blandet med synligt blod, samt seksuelt via sæd og vaginalsekret. Smitte fra viruskultur med koncentreret hiv-virus er også set. Indre kropshulevæsker, f.eks. cerebrospinalvæske, anses også for smittefarlige, men risikoen for smitte via disse er ikke kendt. Udsættelse for urin, fæces, opkast, nasal sekret, tårevæske og spyt uden synligt blod regnes ikke for smittefarlig. 

Smitterisiko

Risikoen for smitte efter et stikuheld på kanyle med hiv-smittetblod er i gennemsnit 0,3 %, mens risikoen for smitte efter udsættelse for hiv-smittet blod på slimhinder er mindre end 0,1 %.

Risikoen øges i følgende tilfælde:

• Hvis der er tale om et dybt stik
• Hvis nålen netop har været brugt i en blodåre
• Hvis smittekildener meget syg af sin hiv – altså har meget hiv-virus i blodet

Hiv overlever dårligt udenfor kroppen. Amerikanske studier har vist, at udtørring af hiv inden for de første timer medfører en 90-99 % reduktion i hiv-koncentrationen.

Så mange er smittede

Det skønnes at ca. 0,1 % af den danske befolkning er hiv-smittede [2].

I et nyere dansk studie af 2274 uheld med blodesposition på Odense Universitetshospital var 0,9 % af 1717 testede indekspatienterv hiv-positive [43].

Smitte blandt sundhedspersonale

Den seneste samlede rapport over antal smittede på verdensplan ligger dog tilbage til 2002. Her fandtes 106 tilfælde med sikker erhvervsbetinget hiv-smitte og yderligere ca. 238 tilfælde hvor erhvervsbetinget smitte regnes for stærkt sandsynlig [73]. Forekomsten af erhvervsbetinget smitte synes at være faldende. I USA var der frem til 2013 beskrevet 58 tilfælde men det senest beskrevne tilfælde var tilbage i 2008 [44]   

Langt de fleste er smittet via stikuheld med udsættelse for blod, oftest stik på hule nåle, men enkelte er smittet via eksposition for blod på slimhinder eller ikke intakt hud. Næsten alle er smittet via blod. Enkelte via koncentreret hiv i viruskulturer. Størsteparten af de smittede er sygeplejersker, læger og bioanalytikere. Der er til dato (2018) ikke dokumenteret tilfælde af erhvervsbetinget hiv-smitte blandt dansk sundhedspersonale.

Der er ikke dokumenteret erhvervsbetinget smitte blandt sundhedspersonale i Danmark. 

Smitte efter eksposition kan forebygges effektivt med post-exposure profylakse (PEP).

Hepatitis B

Hepatitis B virus fremkalder leverbetændelse. Ca. 95 % af patienter der smittes som voksne bliver raske, mens ca. 5 % udvikler kronisk hepatitis B. Kronisk leverbetændelse giver risiko for levercirrhose (skrumpelever) og øget risiko for leverkræft.

Kronisk hepatitis B kan behandles, men behandlingen er langvarig, evt. livslang. Behandlingen sigter mod at holde virus under kontrol, og vil kun hos en lille andel helbrede patienten. Smitte med hepatitis B kan forebygges effektivt med vaccination.”

Sådan smitter hepatitis B

Hepatitis B smitter via blod eller materiale blandet med blod samt seksuelt. Hepatitis B virus kan påvises i de fleste andre kropsvæsker, men i langt lavere mængder end i blod.   

Hepatitis B kan påvises i blodet via en eller flere af virusmarkørerne HBsAg (hepatitis B s antigen, HBeAg (hepatitis B e antigen) eller direkte påvisning af virus dna, HBV-DNA. Alle patienter med akut eller kronisk hepatitis B har HBsAg i blodet mens forekomsten af HBeAg varierer afhængig af flere forhold. Smittefaren ved et stikuheld afhænger bl.a. af mængden af virus i blodet og dermed mængden af HBV-DNA i patientens blod.

Så mange er smittet

Det skønnes at ca. 3 promille af den danske befolkning har kronisk hepatitis B (3/1000) [42].

I et nyere dansk studie af 2274 uheld med blodesposition på Odense Universitetshospital var 1,2 % af indekspatienterne HBsAg –positive [43].

Blandt indlagte patienter generelt på Hvidovre hospital i et studie fra 1995 var hyppigheden ca. 1 % [86].

Hepatitis B ses især blandt indvandrere, primært fra Afrika og Sydøstasien og hos injicerende stofbrugere.

Smitte blandt sundhedspersonale

Erhvervsbetinget smitte med hepatitis B forekommer efterhånden sjældent i Danmark, og der anmeldes under 5 tilfælde årligt. Ældre undersøgelser har dog påvist, at forekomsten af hepatitis blandt kirurger, læger og tandlæger var øget i forhold til den almindelige befolkning.

I nyere serologiske undersøgelser blandt  dansk sundhedspersonale  kunne man ikke påvise øget forekomst af hepatitis B [41, 43].

Hepatitis C