Håndhygiejnen kan ofte blive bedre
Mange undersøgelser har vist, at der ofte bruges for kort tid på en almindelig håndvask, til at den er tilstrækkelig effektiv. En korrekt håndvask tager ét minut. Hyppigheden af udført håndhygiejne for en person ansat i sundhedsvæsenet kan variere meget fra person til person.
Flere studier har vist, at håndhygiejne kun udføres mindre end halvdelen af de gange, gældende retningslinjer siger, at de skal. At så mange ikke følger retningslinjerne for håndhygiejne er uheldigt, da flere studier har dokumenteret, at der en sammenhæng mellem personalets håndhygiejne og risikoen for hospitalsinfektioner.
Årsager, der angives til, at der ikke udføres tilstrækkelig håndhygiejne, er typisk, at der ikke er tilstrækkelig tid, at der har været anvendt handsker, hudirritation, glemsomhed, at andre opgaver gives højere prioritet samt manglende kendskab til hvornår der skal udføres håndhygiejne. Dertil kommer kontakt til patienter, der menes kun at have lille risiko for infektion.
Håndvask eller hånddesinfektion?
Håndsprit er mere skånsom end håndvask. Samtidig er håndsprit mere effektiv over for de fleste mikroorganismer end håndvask med vand og sæbe. Hvis hænderne ikke er synligt snavsede eller våde, kan håndsprit derfor anbefales.
Håndvask med vand og sæbe
For at en håndvask er effektiv er den tid man bruger på den afgørende. En effektiv håndvask tager 60 sekunder og udføres således:
- Gør først hænderne våde i lunkent vand. Man bør altid have gjort sine hænder våde forud for sæben, fordi sæben ellers vil irritere huden for meget
- Sæben fordeles rundt på alle steder af hænderne, på håndflader, mellem fingrene, på hver finger, på håndrygge og omkring håndled
- Sæben skal indgnides og være i kontakt med hænderne i minimum 15 sekunder
- Skyl alle sæberester af i rindende lunkent vand
- Tør herefter hænderne grundigt, men skånsomt, ved at duptørre. Hvis man gnider for meget med papir eller håndklæde, har det nærmest effekt som sandpapir og fjerner unødigt meget af det beskyttende hornlag
- Brug evt. engangspapirhåndklæde til at lukke vandhanen med til slut
Du kan se en video om korrekt udført håndvask på Videncenterforallergi.dk her
Hånddesinfektion
Håndsprit til hånddesinfektion er baseret på alkohol og tilsat glycerol, der tilfører huden fedtstof. Der findes forskellige alternativer til flydende håndsprit, f.eks. gel og spritservietter. Undgå håndsprit med indhold af parfume. Korrekt hånddesinfektion med håndsprit udføres således:
- Brug cirka 2 ml håndsprit, og så meget, at hænderne er våde i 30 sekunder.
- Gnid omhyggeligt håndspritten ind på håndflader, håndryg, fingre og håndled. Vær særlig omhyggelig ved negle
Håndsprit kan svie, især hvis der er revner i huden. Men huden tager ikke skade af det og mange med håndeksem fortæller, at man vænner sig til det. På grund af glycerolindholdet i håndsprit tilføres huden fedt i stedet for at blive affedtet. Hånddesinfektionsmidler kan indeholde klorhexidin der i sjældne tilfælde kan give allergi.
Du kan se en video om korrekt brug af håndsprit her på videncenterforallergi.dk her
Hudens flora og betydningen af sygdomsfremkaldende bakterier
Den normale hudflora består af bakterier, der almindeligvis ikke fremkalder sygdom. Antallet af bakterier er forskelligt fra kropsdel til kropsdel.
Der er flest bakterier i armhulen, ved lysken og kønsorganerne, samt på hænderne. Nogle personer kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, fx gule stafylokokker, uden at have symptomer på sygdom.
Bakterier kan overføres fra en patient til en anden. Hvis det sted, der bliver berørt er fugtigt, eller hænderne er våde, bliver der overført langt flere bakterier. Sygdomsfremkaldende bakterier kan findes på personer med rask hud, men findes især hos patienter med kronisk kontakteksem, fx håndeksem samt hos patienter med andre kroniske sygdomme som sukkersyge eller hos patienter i dialyse.
Patientens bakterieflora, både normalflora og sygdomsfremkaldende bakterier, findes også på ting, som har været i nær kontakt med patienterne, fx sengelinned og møbler. Patientens bakterieflora kan også overføres ved indirekte kontakt, fx ved at en patient har siddet på en stol og der så efterfølgende sætter sig en ny patient. Plejepersonale kan også komme i kontakt med patientens bakterieflora ved såkaldte ”rene aktiviteter” som at tage puls eller blodtryk. Derfor er det vigtigt at følge de faste regler for god håndhygiejne.