Udredning
Vedvarende håndeksem bør udredes med allergitestning hos en speciallæge i hudsygdomme enten i speciallægepraksis eller på en hudafdeling på landets hospitaler.
Hvordan foregår en allergitest?
Hos en speciallæge i hudsygdomme eller på en hudafdeling på et hospital kan der blive foretaget testning for kontaktallergier med plasterprøver/lappeprøver. Dette gøres ved at der anlægges små metalkamre eller plastre på ryggen med allergener. Oftest testes der med en europæisk standardserie, der omfatter 30 allergener (blandt andet parfumestoffer, konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer og metaller).
Lægen vil spørge patienten om, hvilke allergener og irritanter den enkelte udsættes for på arbejdspladsen og i hjemmet. Derefter vurderes det om der skal suppleres med specielle testserier, der kan have relevans for patientens arbejde, fx frisørserie og tandlægeserie. Der kan også testes med materialer fra patientens arbejde eller fra hjemmet, fx handsker, værktøj og fugtighedscremer.
Allergitesten skal sidde på ryggen i 48 timer, og herefter aflæses reaktionerne. Ved positive allergiske reaktioner tages der stilling til, om allergien er relevant, det vil sige om den har betydning i dagligdagen.
Hvornår bliver der foretaget en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?
Hvis du har mistanke om, at dit håndeksem helt eller delvist skyldes påvirkninger, du udsættes for på dit arbejde, bør du tale med din læge om at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der kan eventuelt blive tale om en erstatning. Anmeldelsen foretages normalt af lægen, men du eller din arbejdsgiver kan også foretage anmeldelsen.
I så fald er det en god idé også at kontakte en Arbejdsmedicinsk Klinik.
Allergisk kontakteksem
Det allergiske kontakteksem skyldes kontakt med stoffer, der er i stand til at fremkalde allergi (overfølsomhed). Sådanne stoffer kaldes allergener og stoffer der kan give allergi på arbejdet inkluderer gummikemikalier (i handsker), konserveringsmidler, epoxy, nikkel og parfume.
Allergi kan opstå, selv om huden er hel og intet fejler, men opstår nemmere hvis huden allerede er beskadiget. Stoffer, som man har været i kontakt med mange gange, kan man lige pludselig blive allergisk over for.
Et allergens evne til at fremkalde allergi er meget forskellig fra stof til stof, nogle giver hyppigt anledning til allergi andre sjældent. Koncentrationen af allergenet spiller også en rolle, og hvor stort et hudareal allergenet har kontakt til, og hvor på kroppen det er.
Et allergisk kontakteksem kan ud over det sted på huden, hvor kontakten med allergenet har været, have tendens til at sprede sig til andre steder på kroppen.
Kontaktnældefeber er en anden form for hudreaktion, som også kan optræde på hænderne, og som kan skyldes allergi. Symptomerne er kløe, svie, brænden og hævelse af huden og kommer ofte sekunder eller minutter efter hudkontakten. Reaktionerne kan skyldes kontakt med for eksempel rå fisk, friske grøntsager, kød eller latexhandsker.
Irritativt kontakteksem
Det irritative kontakteksem skyldes en direkte beskadigelse af huden og er den hyppigste erhvervsbetingede årsag til kontakteksem. Mange stoffer i vores dagligdag, både på arbejdet og i hjemmet, kan være skadelige for huden. De hudskadelige stoffer kaldes irritanter og kan være vand eller kemiske stoffer såsom sæbe eller mekanisk slid. Irritanter ødelægger hudbarrieren og forårsager en betændelsesreaktion i huden hvorved det irritative kontakteksem opstår.
Nogle irritanter er milde og andre stærke. Deres evne til at fremkalde et eksem afhænger af mængden, man udsættes for, og hvor hyppigt man udsættes. Klimaet spiller også en rolle, idet et irritativt kontakteksem nemmere udvikles om vinteren, fordi lav luftfugtighed og lav temperatur påvirker huden.
Eksempler på irritanter
Vand: udsættelse for vand kan i første omgang føre til, at huden bliver våd og derfor er mere gennemtrængelig for hudskadelige stoffer. På længere sigt kan hyppig udsættelse for vand føre til udtørring af huden med hudkløe, små sprækker og svækkelse af hudbarrieren. I våde erhverv er der ofte tale om netop en kombination af både udtørring og opblødning af huden.
Flydende sæber, shampoo og rengøringsmidler: indeholder såkaldte detergenter, der har en rengørende effekt gennem deres evne til at emulgere to ikke-blandbare faser, fx vand og olie. Detergenter har en direkte skadelig virkning på hudbarrieren.
Fødevarer: oftest mel, virker udtørrende, men også grøntsager, citrusfrugter, fisk og kød kan forårsage en direkte skade af hudbarrieren.
Olieprodukter inklusive skæreolier: kan give irritativt kontakteksem. Den præcise mekanisme bag dette er uafklaret. Eksem på grund kontakt med skæreolier ses ofte i metalindustrien.
Handsker: har en tætsluttende virkning, der gør, at der ikke kan komme luft til huden. Huden bliver dermed fugtig og evt. opblødt. Såfremt der sidder sæberester på huden, vil de kunne trænge dybere ind i huden og beskadige hudbarrieren. Der kan også være mekanisk irritation (friktion) fra handsken, som vil medføre irritation de steder, hvor huden er tynd.
Behandling af håndeksem
Håndeksem behandles med fugtighedscremer, hormoncremer, lysbehandling og i særligt svære tilfælde med medicin, der indvirker på immunsystemet.
Daglig hudpleje med en fugtighedscreme der er så fed som muligt kan fremme helingen og forebygge nye udbrud af håndeksem.
Nyopstået håndeksem skal behandles hurtigt og effektiv for at undgå udviklingen af kronisk håndeksem. Lokalbehandling med hormoncreme er førstevalgsbehandling af håndeksem, og bør altid kombineres med daglig brug af fugtighedscreme.