"SMARTE mål er en god metode til at huske at få talt om det attraktive ved det, man skal i gang med at gennemføre. Hvad gør det meningsfyldt?"
Daginstitutionsleder, Flemming Nielsen, Mågodtland
Sådan gør I
For at sikre, at de mål, I stiller op, er konkrete og handlingsrettede, skal de leve op til seks kriterier: De skal være SMARTE: Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare.
Overvej og beslut, hvordan I gør jeres mål:
S - Specifikke, således at alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører
M - Målbare. Målet skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målet er nået Man kan ligeledes løbende måle indsatsens resultater og holde det op imod målsætningen
A - Attraktive. Målet skal være vigtigt, interessant og relevant for alle
R - Realistiske. Målet skal være realistisk, dvs. målet skal være inden for rækkevidde
T - Tidsbestemte. Det skal være klart, hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå dette mål
E - Evaluerbare. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål.
SMARTE mål kan også anvendes på mere personlige målsætninger.
Retur til De 16 redskaber
Kilde:
Capacent A/S