Redskaber til en attraktiv arbejdsplads

Sådan kommer du i gang:
Gode råd til at komme godt i gang med ledelsesredskaberne.

Overblik - de fire hovedområder:
Læs her om hvert af de fire områder og få en kort introduktion til de 4 redskaber, der hører til.

De 16 redskaber:
Se en oversigt over alle 16 redskaber. Redskaberne bidrager til forskellige dele af lederopgaven.

Del: - -

3. SWOT analyse

Hvor er stærke, og hvor er I svage?

SWOT-analysen er et strategisk redskab, som I kan bruge til at synliggøre styrker, svagheder, muligheder og trusler ved strategiske beslutninger og projekter. I kan bruge SWOT individuelt, på personalemøder og i ledelsesgrupper, når der er behov for overblik som afsæt for forandringer.

"Vi har haft utroligt meget glæde af at bruge SWOT analyser f.eks. i forbindelse med besparelser og med omlægning af vores arbejde. Den model sikrer, at man ikke udelukkende taler om det, man ikke gider. Men også om de nye muligheder, der opstår."
Daginstitutionsleder Helle Rytterhuus, Vuggestuen Mælketanden

SWOT-modellen

S  -  Strengths        Styrker

W  - Weaknesses     Svagheder

O  - Opportunities   Muligheder

T  -  Threats           Trusler

Sådan går I i gang

Trin 1: Fastlæg en målsætning, som organisationens interne formåen og omgivelsernes påvirkninger kan evalueres imod.

Trin 2: Identificer vigtige faktorer for organisationen i hver af SWOT-analysens fire kategorier. Brainstorming er en oplagt mulighed, når I skal udfylde felterne. Men I kan også bruge data fra organisationens daglige drift. Det kan f.eks. være data fra organisationens driftsregnskaber.

Trin 3: Vurder de enkelte faktorers tyngde, så mere betydningsfulde faktorer kan få større opmærksomhed i den videre proces.

Trin 4: Udarbejd en strategi, der maksimerer indflydelsen fra organisationens/afdelingens styrker og muligheder og minimerer indflydelsen fra virksomhedens svagheder og trusler.

Læs om erfaringer med SWOT-analyse:

Retur til De 16 redskaber


Senest revideret den 17. august 2020