I arbejdet med praksisfællesskaber undersøger I desuden, hvad det vil sige, at en medarbejder oplever sig som kompetent – det ene af de to centrale forhold for, om arbejdspladsen opfattes som attraktiv.
Vi er alle med i praksisfællesskaber
Praksisfællesskaber kan grundlæggende karakteriseres som sammenhængen mellem tre dimensioner:
En fælles opgave – som binder medlemmerne sammen omkring en fælles forståelse af, hvad opgaven består i, og hvad formålet med deres praksisfællesskab er.
Et gensidigt engagement – som udtrykker medlemmernes etablering af fælles normer og værdier for, hvordan man er og bliver en del af praksisfællesskabet.
Et delt repertoire – som er den samling af normer, værdier, begreber, fortællinger, diskurser m.v., som medlemmerne har udviklet i fællesskab over tid.
Vi er alle en del af forskellige praksisfællesskaber. Gennem deltagelse i disse praksisfællesskaber medvirker vi til at definere, hvad det vil sige at være kompetent inden for en given kontekst, f.eks. hvad der karakteriserer en god læge, en kompetent og omsorgsfuld pædagog eller en god sygeplejerske.
Hvornår er man kompetent?
At være kompetent i en given kontekst afhænger altid af mindst tre ting:
Viden – den grundlæggende viden om den praksis, man er en del af
Kompetence – den sociale kompetence, som er blevet defineret i praksisfællesskabet (hvordan man skal agere for at blive betragtet og anerkendt som værende kompetent)
Personlig erfaring – den løbende opbygning af personlige erfaringer, som man bringer med til forskellige praksisfællesskaber.
Sådan gør I
Trin 1: Identificer praksisfællesskaber
Her skal I identificere relevante praksisfællesskaber i organisationen:
- Identificer den fælles opgave (praksis), deltagerne engagerer sig i (ofte kan faglige praksisfællesskaber være et godt sted at begynde, f.eks. en lægepraksis, en sygeplejepraksis, en pædagogisk praksis m.fl.).
- Identificer, hvad deltagerne gør for at holde sammen på praksisfællesskabet – deres gensidige engagement.
- Identificer de vigtigste ressourcer i praksisfællesskabets delte repertoire. Det kan være det sprog (fagudtryk m.v.), der anvendes i den pågældende praksis; det kan være de fortællinger, der gør medlemmerne til dem, de er; eller det kan være de begreber, værktøjer og artefakter, som praksisfællesskabet anvender til at udføre deres opgave/praksis.
Trin 2: Beskriv praksisfællesskabet
Her skal I beskrive, hvordan man bliver medlem af et praksisfællesskab. I skal arbejde med følgende trin:
- Identificer, og beskriv det relevante praksisfællesskab (se ovenfor)
- Beskriv de enkelte deltagere i praksisfællesskabet
- Beskriv deltagernes position (fra nyankommen deltager til fuldt etableret medlem og ekspert)
- Beskriv, hvad der skal til for at blive anerkendt som kompetent medlem af det pågældende praksisfællesskab
- Beskriv eventuelle barrierer for, at enkelte medlemmer kan få adgang til at deltage i praksisfællesskabet (bliver holdt uden for den uformelle læreproces).
Trin 3: Identificer muligheder og barrierer mellem praksisfællesskaber
Her skal I identificere, hvilke læringspotentialer og –barrierer der eksisterer på tværs af praksisfællesskaber:
- Identificer, og beskriv de relevante praksisfællesskaber (se ovenfor)
- Identificer, hvilke normer, værdier, historier, fortællinger og sandhedskriterier der kendetegner de relevante praksisfællesskaber
- Identificer samarbejdsmæssige udfordringer
- Skab grundlag for læring og samarbejde på tværs af praksisfællesskaber gennem brobyggere og grænseobjekter.