Del: - -

Er jeg overhovedet god nok?

Det kan være en stor udfordring at gå fra skolebænken til færdiguddannet sygeplejerske og træde ind i sit første job. Pludselig er der et større ansvar, og hvad sker der, hvis der opstår en situation, man ikke er forberedt på? Bornholms Hospital har haft fokus på netop dette og gør en stor indsats for at bygge bro mellem uddannelsen og klinik.

Af Anne-Mette Holm

Små greb giver succes

Mentorordninger, kollegial støtte og et tæt samarbejde med Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er blandt de greb, som Bornholms Hospital har succes med, når de nyuddannede sygeplejersker begynder i deres første job efter endt uddannelse.

I hele landet kan mange nyuddannede sygeplejersker nemlig opleve såkaldt ’praksischock’, der i nogle tilfælde kan få de nyuddannede til helt at droppe faget. Og det duer ikke, for der er virkelig behov for deres arbejdskraft. Det fortalte repræsentanter fra Bornholms Hospital på Folkemødet i år.

Se livestream fra Folkemødet

Nervøs for at være på bar bund

Én af deltagerne ved eventet var sygeplejestuderende Emmeli Veronika Grænge, der i skrivende stund allerede er blevet færdiguddannet. Hun er meget glad for sit fag og har allerede sikret sig et job på Bornholms Hospital, hvor hun også har været i praktik undervejs i uddannelsen. Hun kunne sagtens genkende nervøsiteten ved at skulle begynde som nyuddannet.

- Jeg er nervøs for at komme i en situation, jeg ikke er klar til. At komme i en situation, hvor jeg er på bar bund. Selv om jeg føler mig fantastisk godt klædt på efter 6. og 7. semester i klinik, er jeg nervøs for at stå i en situation, jeg ikke har prøvet før. Og det kan jo ske, fortalte hun.

Fælles sprog på uddannelsen og i praksis

Bonnie Guldbergsen er uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, og hun mener, at det er godt med et samarbejde mellem skolen og arbejdspladsen.

- Selv om de studerende er trænede, er det godt med en form for overgangsordning for de nyuddannede. De kan få en slags ’ansvarschok’, og derfor er det vigtigt, at vi taler om det og får et fælles sprog både under uddannelsen og i praksis. Vi er flere om ansvaret, slog hun fast og fortsatte:

- Der er både et forventningspres og et præstationspres, og det er vigtigt at tage alvorligt både for den studerende selv, men også fra omgivelserne.

Hospitalsdirektør Annemarie Hellebek, Bornholms Hospital, lægger vægt på, at arbejdsmiljøet skal være i fokus:

- Vi skal ikke derud, hvor man skal sige fra. Vi er nødt til at sætte struktur på, hvordan vi arbejder med det her. Det har vi gjort de seneste år. Blandt andet med kollegial støtte. Vores arbejdsmiljørepræsentant har implementeret en IGLO-model, så det er både gruppen, ledelsen og organisationen – hele vejen rundt, der sætter ind, forklarede hun og slog fast, at det vigtigt at få de unge godt ind på arbejdsmarkedet og i en ramme, hvor man føler sig tryg.

På Bornholms Hospital har følgende indsatser givet succes:

  • Erfarne sygeplejersker fungerer som mentorer og tilbyder 1:1 støtte, hvilket skaber tryghed for de nye.
  • Sørg for kollegial støtte og struktur: Etabler strukturer for kollegial støtte og åben dialog om udfordringerne i arbejdsmiljøet.
  • Sæt fokus på generationsforskelle: Diskuter forskellige behov for fleksibilitet blandt generationerne på arbejdspladsen.
  • Etabler samarbejde på tværs: Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på sundhedsområdet og hospitaler skal sikre, at de studerende er klar til de praktiske udfordringer – og give dem mulighed for at lære hinanden at kende og skabe relationer.

Emmeli Veronika Grænge er glad for, at hun får tilknyttet en erfaren mentor den første tid. Selv om hun selv kun havde takket ja til 4 uger i første omgang, var der blandt publikum en kommende kollega, der kunne fortælle, at hendes mentor ville være der for hende hele det første år af ansættelsen.


Senest revideret den 20. juni 2024