Nyuddannet: Få en bedre start på dit arbejdsliv

De første måneder i dit nye job er afgørende for, hvordan du falder til på arbejdspladsen og med dine nye kolleger. Som nyuddannet er den gode start endnu mere afgørende, fordi overgangen mellem studie og arbejde kan opleves særligt udfordrende. Vi har samlet nogle spørgsmål, som mange andre nyuddannede i din situation har stillet sig selv – og som det er vigtigt at forholde sig til. For hvert spørgsmål er der en uddybning og pointer, som du kan overveje. Det er ikke sikkert, at de alle sammen er lige relevante for dig, men læs dem, kig på dig selv og spørg: »Hvordan vil jeg håndtere det?«.

Gør jeg mit arbejde godt nok?

Som nyuddannet kan du have svært ved at vurdere, hvornår du har gjort dit arbejde ’godt nok’, fordi du ikke har erfaring med opgaverne. For hvor går græn­sen mellem at ’der mangler noget’, at ’det er godt nok’ og at ’der er gjort for meget ud af det’?

Hvor meget kan jeg tillade mig at bede om hjælp?

En af de klichéer du kan støde på i dit nye arbejde er: ”Du skal bare spørge”. Det er venligt ment, men du har selvfølgelig regnet ud, at det ikke er så enkelt.

Hvordan passer jeg på mig selv?

Du har sikkert valgt at arbejde med mennesker, fordi du synes, at det er meningsfyldt og gerne vil gøre en forskel. Men når man arbejder med mennesker, kan man komme ud i svære situationer, som påvirker én følelsesmæssigt.

Hvordan håndterer jeg arbejdsmængden?

Mængden af arbejdsopgaver kan for nogen nyuddannede komme som en overraskelse. Overgangen fra hverdagen med faglig fordybelse på din uddannelse til den praktiske og travle hverdag på din nye arbejdsplads kan også være udfordrende.

Hvordan bliver jeg en del af det kollegiale fællesskab?

Du skal lære dine kolleger at kende og give dem mulighed for at lære dig at kende.

Hvor meget kan jeg sætte spørgsmålstegn ved?

Din chef og dine nye kolleger sætter helt sikkert pris på, at du bringer lidt forstyrrelse ind på arbejdspladsen i form af nye idéer og spørgsmålstegn ved den eksisterende praksis. Udfordringen for dig er at finde ud af, hvad der er en tilpas forstyrrelse.