I 2015 skal antallet af arbejdsulykker på Regionshospitalet Horsens ned. Arbejdsmiljøudvalget, medinddragelsesudvalget (HMU) og ledelsens fælles mål er, at de cirka 20 årlige ulykker, der giver mindst en dags fravær, skal reduceres med 20 pct.
Det kræver et opmærksomt fokus på de steder, der potentielt kan føre til en arbejdsulykke. Det kan ikke gøres med gode hensigter alene. Derfor er der sat system i kampagnen - og det er obligatorisk for alle medarbejdere at deltage.
Definerer en risikofaktor pr. 4 medarbejdere
Hver eneste måned i 2015 skal hver eneste afdeling - fra operationsstue til serviceafdeling - definere et bestemt antal faktorer, der rummer en risiko for en arbejdsulykke.
Er der for eksempel 50 medarbejdere i afdelingen, skal de finde 12 risikofaktorer pr. måned. Det kan for eksempel være
- ledninger, der er trukket hen over gulvet
- væsker på gulvet
- rod, man kan falde over
- kolleger der går i uhensigtsmæssigt fodtøj
De skal selvfølgelig også definere, hvordan risikoen kan elimineres. Det kan for eksempel være at tage emnet op på et personalemøde eller tilkalde en håndværker til at reparere et utæt rør eller slet og ret at rydde op.
Arbejdsmiljøkoordinator Henning Nellebjerg Rasmussen forklarer, hvorfor:
- Vi ved, der er masser af risikofaktorer ude på afdelingerne, og for hver gang, vi kan definere og eliminere 100, kan vi måske reducere antallet af ulykker med fem. En af dem havde måske været alvorlig, siger han.
Særligt fokus på fald
Alle arbejdsulykker tæller med, men der er særligt fokus på faldulykker, som er den hyppigste årsag til fravær. Hospitalet i Horsens deltager i Region Midtjyllands fælles kampagne for at bringe antallet af faldulykker ned på hospitalerne.
Det betyder, at de sætter plakater, kegler og lignende op, der skal få folk til at tænke over, hvor den næste "faldgrube" kunne være.
Nogle stejler over tvungen kampagne
Arbejdsmiljøudvalget har besøgt alle de lokale arbejdsmiljøgrupper i hver afdeling for at introducere kampagnen. I første omgang er der nogle, der stejler, fordi det er obligatorisk.
- Der er rigtig meget, som personalet skal have fokus på hele tiden. Vi har med patienter at gøre, og kerneopgaven kommer altid i første række. Det forstår jeg godt, erkender Henning Nellebjerg Rasmussen.
Netop derfor er det nødvendigt at have et objektivt mål for, hvor mange risikofaktorer, der skal opdages. Det tvinger medarbejderne til at åbne øjnene for andre ting i hverdagen. Sidste år kørte sygehuset en frivillig kampagne, men den gav ikke tilstrækkelig effekt, og antallet af alvorlige arbejdsulykker blev ikke reduceret.
- Der er rigtig meget adfærd i det her, som skal reguleres. Det kan vi ikke gøre, uden at personalet bidrager og bliver bevidste om det. Det kan vi ikke bare gøre med en plakat, konstaterer arbejdsmiljøkoordinatoren.
Der skal være et udbytte
Modstanden mod det obligatoriske element bliver som hovedregel mindre, når folk begynder at forstå, hvad udbyttet er. Overordnet set vil mindre fravær betyde flere hænder på arbejde.
I det daglige vil der desuden være færre forstyrrelser, hvis du netop kan undgå at snuble, ikke skal balancere forbi noget rod eller på anden måde styre udenom eventuelle "forhindringer".
- Udfordringen er selvfølgelig at få budskabet ud til alle medarbejdere, der arbejder 24-7. Det skal f.eks. være legalt at gøre en kollega opmærksom på risikobetonet adfærd på en god måde, siger Henning Nellebjerg Rasmussen.
Den enkelte afdeling har metodefrihed. Bare de leverer det krævede antal risikofaktorer hver måned.
Nogle afdelinger har haft succes med at gøre detektivarbejdet synligt. De har sat post-it sedler op på en tavle, så man kan følge med i, hvilke risikofaktorer der er opdaget, og hvordan de er håndteret.
Leder efter generelle risikomønstre
Regionshospitalet Horsens har hentet inspiration til metoden i emballagevirksomheden DS Smith. Der har det haft en tydelig effekt, og det forventer Henning Nellebjerg Rasmussen også, at det vil få på hospitalet.
- Vi samler alt ind og registrerer det. Der hvor vi kan se nogle generelle mønstre, vil vi tage det op på hospitalsniveau. Det kan for eksempel være forhold om den fysiske indretning. Man kan kalde hele forløbet en udvidet APV, hvor vi får inddraget medarbejderne på en helt ny og meget mere bevidst måde, siger han.