Derfor er det en god ide, at benytte skemaer, som er udformet specielt til formålet.
Udformning af skemaerne
Der er ikke faste regler for udformningen af et skema, men for at opnå oplysninger, der kan anvendes til at forebygge i praksis, er det nyttigt at følgende indgår:
-
Personlige data som stilling, ansættelsessted og anciennitet.
-
Tid og sted for uheldet.
-
Hvilken kropsvæske (blod, spinalvæske m.m..) man blev udsat for.
- Om patienten har kendte smittefarlige blodbårne sygdomme som hiv eller hepatitis. (patientens navn eller data må ikke oplyses - GDPR)
-
Det præcise instrument man stak sig på. ”a-punkturkanyle” i stedet for blot ”kanyle”. Det skal angives om der var tale om et sikkerhedsinstrument og om sikkerhedsmekanismen var udløst.
-
Hvor man blev eksponeret i tilfælde af eksposition på hud og slimhinder, og om huden var beskadiget.
-
Hvilke værnemidler (handsker m.m.) der blev anvendt
Den præcise procedure, man var i gang med, da uheldet skete, f.eks. ”Blodprøvetagning” eller ”Udtagelse af blod fra navlesnor”. -
Om uheldet skete før, under eller efter selve proceduren.
-
Hvilke årsager der var medvirkende til at uheldet skete (f.eks. uopmærksomhed, pludselig patientbevægelser, påsætning af hætte på kanyle)
-
Om personen, der blev ramt af uheldet, er vaccineret mod hepatitis B.
Faste svarmuligheder
For at gøre det lettere at få et overblik og føre statistik over uheldsbeskrivelserne kan svarene så vidt mulig gives som afkrydsning af faste svarmuligheder suppleret med en fri beskrivelse af uheldet. Husk at give mulighed for at angive flere medvirkende årsager til uheldet samt at svare ”andet” hvis man ikke synes kategorierne passer. De faste svarmuligheder for f.eks. uheldsårsager skal svare til hvad man ved fra litteraturen eller lokale erfaringer oftest er medvirkende årsager til uheld - se Derfor stikker vi os
Supplerende spørgsmål kunne være skadelidtes forslag til evt. ændringer, der kunne have forebygget uheldet.