Når sårsygeplejer Marianne Duvander fra Universitetscenter for Sårheling(UfS) i Odense træder ind ad døren i et privat hjem, så er det ikke kun som patientens gæst. Hun træder samtidig ind på hjemmesygeplejens ansvarsområde.
Det er en situation, som UfS har stor fokus på. Mariannes oversygeplejerske Inger Futtrup har skrevet diplomopgave om netop det.
- Hjemmesygeplejersken kan godt være bange for at miste patientens respekt, hvis der kommer en ind med større autoritet. Derfor er det vigtigt, at vi optræder med ligeværdighed og respekt, siger Inger Futtrup.
Marianne Duvander supplerer:
- Det gælder om at være lidt ydmyg og bruge hinandens faglighed. Tilsammen har vi en stor viden, og når vi stykker den sammen, så opstår der nye muligheder.
Viden og netværk er grundlaget
Marianne Duvander er en til to dage om ugen på hjemmebesøg. Patienterne er ofte meget dårlige med tryksår, som har det svært med den lange transport til sygehuset.
De har dog som udgangspunkt altid været omkring sårambulatoriet, hvor lægen har ordineret en behandling. Det giver det udgående sygeplejerske en god faglig backup.
Ved at tage hjem til patienten, får sårsygeplejersken et bedre indtryk af hvilke faktorer og situationer i hjemmet, der kan være årsag til sårene eller til, at de har svært ved at hele. Hun kommer til hjemmet med sin specialviden om sår og et netværk på sygehuset, som hun kan trække på.
Hun insisterer på, at der er en sygeplejerske fra primærsektoren til stede. Hun kommer med sin viden om patientens vaner og sit netværk i kommunen – for eksempel til plejepersonale, ergoterapeut og praktiserende læge. Ofte er der også plejepersonale og pårørende til stede.
Positivt arbejdsklima giver mange fordele
Ved at anerkende værdien af den viden de sammen har, opnår Marianne et bedre behandlingsforløb og et godt og ligeværdigt forhold til patienten.
- Det betyder meget for mit arbejdsmiljø. Det giver en faglig stolthed og en positiv dialog, siger Marianne Duvander.
Samtidig kan Marianne bruge netværket og den positive stemning til at sikre sit eget fysiske arbejdsmiljø. Det bliver for eksempel lettere at bede plejepersonalet om at hjælpe patienten op i sengen inden næste besøg. Ligesom det er lettere at få sat fokus på behovet for forflytnings- og aflastningshjælpemidler.
- Jeg kan godt opleve, at der er mere respekt for det, hvis det ikke kun er den daglige hjælper, men også mig, der giver udtryk for, at der er brug for hjælpemidler, siger Marianne Duvander.
Mærket det på egen krop
Marianne har sin egen smertefulde oplevelse med en arbejdsskade, der opstod ved et hjemmebesøg. Hun skulle passere en handicapsliske, hvor niveauforskellen mellem sliske og trappe ikke var markeret.
Hun faldt og brækkede en arm og fik hjernerystelse. Siden er hun blevet mere opmærksom og vil ikke holde sig tilbage med at påpege problemer. Blandt andet lagde hun mærke til nogle løse trappetrin hos en borger.
- Da anbefalede jeg hjemmesygeplejersken, at de skulle få noget gjort ved det, inden nogen kom til skade.