Med værktøjet kan I give hinanden rum til at formulere frustrationer og kritik og sammen arbejder konstruktivt videre med dem. Gennem arbejdet med værktøjet, bidrager I sammen med konkrete ideer til at lykkes med forandringen. Det er en god idé tidligt i en forandring at anvende ’Omvendt brainstorming’, så værktøjet kan virke forebyggende.
Det er vigtigt, at en tovholder, har sat sig ind i værktøjet, inden I går i gang. Tovholderen kan for eksempel være en leder, en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant. Uanset hvem der tager rollen som tovholder, er det afgørende, at der også deltager repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen eller andre nøglepersoner, som kan føre processen videre.
Tovholderen kan enten selv stå for processen eller bruge vores faciliteringsfilm, der guider jer trin for trin gennem værktøjet. Filmene finder du nederst på denne side. Uanset hvilken metode I vælger, er der noget forberedelse for tovholderen.
Herunder kan du se en gennemgang af værktøjet dele - enten som video eller som slides.
Inden I kan gå i gang med værktøjet, skal du som tovholder sørge for, at:
- der er repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen eller andre nøglepersoner til stede, som kan føre processen videre, når I er færdige.
- I sidder sammen i grupper af 3-4 personer
- Hver gruppe har følgende materialer klar:
- Post-its i to forskellige farver
- Kuglepenne
- Et A3-papir med en vandret streg på midten
I videoen her kan du se nogle tips til dig som tovholder
Når I er færdige med at arbejde med værktøjet, skal tovholderen og arbejdsmiljøgruppen sørge for at afsætte tid til at følge op på diskussionen og beslutte, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. I værktøjet finde I inspiration til, hvordan I kan komme videre med arbejdet.
Bliv guidet gennem værktøjet
Til værktøjet er der to film – én til hver del. Filmene fungerer som jeres guide, der sørger for, at I hele tiden ved, hvad der skal ske, og hvornår. Den styrer tiden og giver jer præcise instruktioner, så I kan fokusere på at deltage. Tryk play, læn jer tilbage, og lad filmene tage jer sikkert gennem værktøjet.
Husk, at hvis I er mere end 20 personer, kan I have brug for lidt ekstra tid til diskussionerne. I kan altid sætte filmen på pause, hvis det er tilfældet.
Vil du vide mere?
Vil du arbejde med andre værktøjer til at skabe bedre forandringer, så se publikationen "Skab robuste forandringer".