Byg bæredygtige forandringer

Alle arbejdspladser gennemgår forandringer. Det kan skabe uro og usikkerhed hos den enkelte og i hele organisationen. Derfor er det vigtigt, at man sikrer et godt arbejdsmiljø under forandringsprocesser. Målgruppen for disse værktøjer er arbejdsmiljøgruppen og medarbejdere.

Står I over for forandringer på jeres arbejdsplads?

Alle arbejdspladser gennemgår forandringer, hvilket kan skabe utilfredshed eller utryghed blandt medarbejdere. Det kan være implementering af nye systemer, arbejdsgange eller omstruktureringer. Står I over for en mindre eller større forandring, så kan værktøjet ’Omvendt brainstorming’ være en hjælp.

Film: Står I over for forandringer på jeres arbejdsplads?

Når arbejdspladsen gennemgår forandringer, som ikke alle har lyst til at fejre, kan det skabe utilfredshed og utryghed. Det kan være omstruktureringer, nye it-systemer eller en helt tredje forandring. Fordi forandringen er forbundet med noget ukendt, kan det skabe usikkerhed.

Omvendt brainstorming

Skal I i gang med en forandring, som I ved vil give modstand eller utilfredshed? Med dette værktøj får medarbejderne mulighed for at komme af med frustrationer i forbindelse med forandringen, som I sammen arbejder konstruktivt videre med.

Tag temperaturen på trivslen under forandringen

Brug dette værktøj til at forstå medarbejdernes oplevelser og synspunkter omkring en forandring på jeres arbejdsplads. Med værktøjet tager I stilling til om forandringen er forståelig, meningsfuld og ønskelig. Og hvordan I kan fremme dette.

Tidslinjen: Tal erfaringer igennem

Står I midt i en forandring, eller skal I til at starte en forandring op, så kan I bruge dette værktøj. Med tidslinjen skaber I et rum, hvor I kan vende oplevelser og erfaringer fra tidligere eller nuværende forandringsprocesser. I har en dialog om både gode og mindre gode oplevelser.

Nemt værktøj: Omvendt brainstorming – kom godt fra start med energi og humør (1)

Alle arbejdspladser gennemgår forandringer, hvilket kan skabe utilfredshed eller utryghed blandt medarbejdere. Det kan være implementering af nye systemer, arbejdsgange eller omstruktureringer. Står I over for en mindre eller større forandring, så kan værktøjet ’Omvendt brainstorming’ være en hjælp.

Hent værktøjerne samlet