Hvad er på spil i forhold til arbejdsmiljøet?
Det kan være svært at få mulighed for at koncentrere sig om arbejdet, især når det drejer sig om vanskelige og koncentrationskrævende opgaver. Og det kan gå ud over det psykiske arbejdsmiljø. Hjemmearbejdsdage er en mulighed for at skaffe sig ro til fordybelse, men Teamsmøder, mail, chat og telefonsamtaler kan gøre hjemmearbejdsdagen lige så forstyrret, som den kan være på kontoret. Plads til fordybelse på kontoret, hjemme og andre arbejdssteder forudsætter nogle aftaler, leveregler og passende rammer.
Forskellige behov i afdelingen
Behovet for ro til fordybelse kolliderer ofte med behovet for tilgængelighed. Det kan være kunder, borgere eller kolleger, der har brug for at kunne få fat i dig som medarbejder. Måske kræver dine arbejdsopgaver, at du har meget brug for fordybelse, mens nogle af dine kolleger modsat har brug for at komme i kontakt med dig, fordi de har brug for din hjælp, dine input eller din erfaring. Mange arbejdspladser har besluttet en fast tid, hvor medarbejderne skal være tilgængelige. Andre har, som Kerteminde Kommune, et fast tidspunkt, hvor man ikke forstyrrer hinanden.
Inspiration:
Skab rum til fordybelse – BFA-podcast med Pia Hauge i serien Det hybride arbejdsliv
Fordybelsespyramiden – 7 trin, der guider jer til mere fordybelse på arbejdspladsen
Fordybelsestid i KertemindeI Kerteminde Kommune har medarbejdere i borgerservice og i afdelingen for erhverv og arbejdsmarked siden 2019 selv kunnet planlægge deres arbejdsuge. Et forsøg, der i sommeren 2022 blev udvidet til alle medarbejdere i kommunens administration. Et af elementerne i forsøget er en såkaldt ’fordybelsestid’ fra klokken otte til klokken ti. Her er telefonen slukket, og medarbejderne må ikke forstyrre hinanden. Det skal give den enkelte medarbejder mulighed for at have fuldt fokus på arbejdet og på den måde øge effektiviteten. Mandag Morgen nr. 8, 2023 |
Drejebog til dialog om fordybelse – med forslag til forsøg
Du finder også denne drejebog i materialet "Giv jeres hybride arbejdsplads et servicetjek" på side 13
Før mødet: Vælg en tovholder fra arbejdsmiljøgruppen eller projektgruppen og udsend dagsorden med formål og program.
1. Velkomst og målet med mødet | Afstem forventningerne til mødet. | |
2. Individuel refleksion | 5 minutter |
|
3. Fælles runde | Max to minutter pr. deltager | Hver deltager fremlægger sine refleksioner. De øvrige kan stille opklarende spørgsmål, men ingen diskussion. |
4. Individuel refleksion | 15 minutter |
På baggrund af dine egne og dine kollegers refleksioner: Hvad vil du foreslå, at I kunne forsøge jer med i en kortere periode, fx i seks uger, for at øge muligheden for fordybelse?
|
5. Fælles runde | Max to minutter pr. deltager | Hver deltager beskriver kort sit forslag til forsøg. Ingen diskussion af forslagene i denne runde. |
6. Beslutning |
A: 30 minutter B: 10 minutter |
I kan vælge mellem to måder at konkludere på mødet:
|