Nemme værktøjer til forebyggelse af uønsket seksuel opmærksomhed
Uønskede tilnærmelser eller berøring kan opleves som et tabu, og det kan være svært at sige fra, når man oplever det i arbejdet. Ved at åbne op for dialoger i trygge rammer og drøfte dilemmaer i fællesskab, kan I blive bedre klædt på, hvis sådanne situationer opstår. Målgruppen for disse værktøjer er ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, MED, SU, og AMO, samt medarbejdere.
Dialogkort om uønsket seksuel opmærksomhed
Med dette værktøj åbner I for en dialog om oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed, og med dialogkort skal I drøfte konkrete situationer. Herefter følger I op på retningslinjerne på jeres arbejdsplads og taler om, hvad man skal gøre, hvis man kommer ud for uønsket seksuel opmærksomhed.
Cases om uønsket seksuel opmærksomhed
Med dette værktøj arbejder I med at skabe en god og tryg dialog om uønsket seksuel opmærksomhed i omsorgsarbejdet. Her skal I bruge dialogkort til at sætte jer selv i andres sted; som medarbejder, som kollega og som leder.
Kend jeres roller og brug APV'en: Gør noget ved krænkende handlinger
Få et kort overblik over jeres roller, når I vil forebygge og håndtere episoder med uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane på jeres arbejdsplads. I får desuden forslag til et anonymt spørgeskema, I kan bruge i jeres arbejdspladsvurdering (APV)