”Forstyrrelser er det primære problem på rigtig mange kontorarbejdspladser. Især hvis man arbejder med komplicerede opgaver, som kræver koncentration, kan det gå ud over både opgaveløsningen og trivslen, hvis man jævnligt oplever at blive forstyrret. Samtidig har man brug for at kunne tale med sine kolleger og deltage i et socialt fællesskab”.
Sådan forklarer Per Møberg Nielsen et grundlæggende dilemma omkring lydforhold på kontoret. Per Møberg Nielsen ener uddannet cand.scient.soc. og har i mange år været en af landets førende eksperter i støj og akustik i kontorer og institutioner. Han har bl.a. skrevet vejledningen ’Støj på kontoret – om indretning, akustik og støjdæmpning’, der er udgivet af BFA Handel, Finans og Kontor.
”Vi er meget forskellige i forhold til forstyrrelser. Nogle kommer hurtigt tilbage i koncentrations-mode – for andre kan det tage helt op til 20-30 minutter, før man er helt tilbage i den faglige substans”, siger han.
Kontoret skal afspejle arbejdsopgaverne
Per Møberg Nielsen lægger især vægt på, at kontoret skal afspejle de arbejdsopgaver, som skal løses i det. Han skelner mellem koncentrations- og fordybelsesarbejdspladser og kommunikationsarbejdspladser. På den første skal man kunne arbejde i fred uden støj og andre forstyrrelser. På den anden skal man netop kunne tale med sine kolleger – uden dog at forstyrre de kolleger, som ikke skal forstyrres.
”Mange steder prøver man at løse begge typer af opgaver på det samme åbne kontor. Det er utrolig svært i praksis, og det stiller store krav til både den fysiske indretning og placering af medarbejderne”.
”Jo flere man sidder sammen, og jo mere forskelligartet arbejdet er, jo større krav stiller det til indretning, akustik, placering af medarbejder og særlige stilleområder eller stillerum. Det er ofte ikke tænkt godt nok ind fra starten, og så kræver det en stor indsats at forbedre forholdene”, siger han.
Det kan I gøre:
- Tilpas kontoret til de mennesker, der skal arbejde i det. Arbejdsproces og indretning skal komplementere hinanden – ikke være i konflikt med hinanden.
- Prøv at adskille de støjende og koncentrationskrævende opgaver. Det kan fx ske ved at flytte fx borger/kundebetjening væk fra det åbne kontor.
- Hvis ikke er muligt, så prøv at opstille støjskærme, at indrette stillerum til koncentrationskrævende opgaver eller at opstille lydbokse til længere telefonsamtaler.
- Se på adfærden i kontoret og lav måske aftaler, husordener eller leveregler, der kan hjælpe med til at regulere adfærden, så den generende støj begrænses, og der stadig bliver muligheder for videndeling og social snak.
- Man kan også se på andre støjkilder end tale: Telefoner, tastaturer, døre, ventilationsanlæg og trafikstøj. De kan alle være kilde til generende støj.
Efterklangstid og oplevelse af støj
Selve den fysiske indretning af lokalet har også stor betydning for akustikken i rummet, og dermed for oplevelsen af støj.
”Efterklangstiden er det helt centrale begreb i god akustik. Det udtrykker, hvor meget det ’runger’ i et lokale, og det har betydning for, om vi oplever støj som generende”, forklarer Per Møberg Nielsen.
”Når vi hører tale i et kontor, kommer en del af lyden direkte fra munden, og en del kommer fra refleksioner fra rummets vægge, loft, gulv osv. Hvis man er mindre end 1-2 meter fra hinanden, er den direkte lyd dominerende, men så snart man er længere væk, bliver refleksionerne dominerende”.
”I et åbent kontor, er man interesseret i, at man kan tale med de kolleger, som sidder tæt på – uden at man forstyrrer de kolleger, som sidder længere væk. Derfor har overfladerne i rummet meget stor betydning. Hårde overflader giver en længere efterklangstid, så lyden forplanter sig rundt i lokalet”, fortsætter han.
Det kan I gøre
- Efterklangstiden og dermed akustikken kan reguleres med bl.a. akustikplader på loft og vægge og rumdelere. Der er detaljeret beskrevet i vejledningen ’Støj på kontoret’.
Støjvægge kan være gode til at dæmpe støjen. Men det kræver, at også loftet har en effektiv støjisolering.
Hvornår bliver lyden til støj?
Lyd og kommunikation er en forudsætning for samarbejde og videndeling ved mange typer kontorarbejde. Men det er en balance mellem den positive kommunikation og de negative forstyrrelser. Der er både god og vedkommende lyd, som man ønsker at fremme, og dårlig og forstyrrende lyd – støj – som skal begrænses.
Om støj er generende, afhænger groft sagt af tre forhold:
- Arbejdet og sammenhængen: Oplevelsen af støj er forskellig, hvis man skal kunne tale ubesværet sammen, hvis man har behov for videndeling med kolleger, eller hvis man skal udføre koncentrationskrævende arbejde. Det psykiske og øvrige fysiske arbejdsmiljø har stor betydning for tolerancen overfor støj.
- Individuelle forhold: Støj opleves meget forskelligt. Nogle har ikke problemer med støj, andre skal have mere ro, og nogle er støjfølsomme og kan slet ikke klare støj. Har man en hørenedsættelse, bliver følsomheden ofte større.
- Fysiske forhold: En lang række fysiske størrelser, der kan måles, har stor betydning for, hvor generende lyden er. Det drejer sig fx om lydens niveau, lydens frekvens, om lyden er regelmæssig eller kommer uventet, om der er hørbare (rene) toner i støjen, og endelig om der er god akustik i lokalet.
Læs mere
- Vejledningen ’Støj i kontorer – om indretning, akustik og støjdæmpning’ beskriver i detaljer, hvordan I kan arbejde med at forebygge generende støj på kontoret.