Af journalist Søren Svith, Periskop
Proceskonsulent og historiefortæller Ole Nielsen kalder det narrative adfærdsregler.
- Vi har ingen eksplicitte regler. De er i hovedet på os alle sammen som værdier eller koder, og vi bringer dem videre ved at fortælle historier til alle de nyansatte, siger han.
”Jeg kigger efter skoene”
En af historierne handler om, hvordan man ikke skal opføre sig. Klokken lidt over fyraften kommer Ole Nielsen forbi en sekretær, som ligger på alle fire foran et stillerum og ser ind under det matterede glas. Han spørger hende, hvad hun laver, og hun svarer: ”Jeg kigger efter skoene”.
Sekretærens problem er, at hun ikke kan komme hjem, før hendes chef har skrevet under på et vigtigt dokument. Og chefen har søgt ly i et stillerum, men hun ved ikke hvilket.
- Historien fortæller selvfølgelig, at vi ikke forstyrre folk, som sidder i stillerummet, men den viser også, at du sgu ikke kan tillade dig at gemme dig af vejen, hvis andre mennesker er afhængige af at kunne få fat på dig, siger Ole Nielsen.
Store Stygge Ulv
Ole Nielsen er manden, som samler historierne under firmaets motto om det hensynsdrevne kontor. Som en hyggeonkel dukker han op på introduktionsmøder med nye medarbejdere og bringer firmahistorien og –kulturen videre i fortælleform.
Men Ole Nielsen er også den store stygge ulv, som bortfører hjælpeløse mobiltelefoner, som ligger ensomt og ringer. I hvert fald går der en historie om, at sådanne mobiltelefoner bliver proppet i en aluminiumsmadkasse, hvor telefonsignalerne ikke kan trænge igennem. Kassen bliver stillet på ejermandens bord med en venlig hilsen.
Ifølge Ole Nielsen, virker det. Derfor er det kun undtagelsesvist, at han rent faktisk optræder som den store stygge ulv. Og så er det kun for at holde historien ved lige.
Halvfascistiske nabostridigheder
- Det gode ved historierne er, at man ikke så godt kan bruge dem til at slå hinanden oven i hovedet med. Det er lettere med regler, mener Ole Nielsen.
Han peger på, at en god sameksistens i det åbne kontor bygge på en vellykket værdiproces, og han mener ikke, at værdierne behøver at blive skrevet ned.
En værdi kan fx. være, at der også skal være plads til det sociale. Den vil sætte sig igennem ved, at ham der har travlt fredag eftermiddag ikke begynder at hysse på de andre, som er gået i gang med kage eller en øl. I stedet flytter han over i et stillerum og arbejder.
- Hvis værdiprocessen lykkes, ender vi med at vise hinanden hensyn. Hvis den mislykkes, ender det ofte i halvfascistiske nabostridigheder, siger han.