De er udtryk for, hvem der har magten, og derfor er det vigtigt at gøre dem synlige for alle, mener adjunkt Christa Breum Amhøj, fra DPU, som har indgående kendskab til magtspillene i det åbne kontor bl.a. fra et studie af KL-huset.
Af journalist Søren Svith, Periskop
Når vi diskuterer adfærdsregler i de åbne kontorer, handler det om magt og eksklusion, mener adjunkt Christa Breum Amhøj fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hvem har magten til at definere den korrekte adfærd og hvem bliver sat udenfor?
- Mange har en forestilling om, at det er mere demokratisk uden adfærdsregler, og at man på den måde undgår at udøve magt over andre. Men det er ikke rigtigt, siger Christa Breum Amhøj.
Regler støtter forskellige ordner
Hun peger på, at der vil opstå nye, uformelle og uskrevne regler, som i lige så høj grad er et udtryk for magt.
De nedskrevne regler støtter typisk den eksisterende orden, hvor der skal være ro til at ”arbejde”, det vil sige producere. De hænger nemlig sammen med den bureaukratiske organisation.
De uskrevne regler handler i højere grad om selv at kunne sætte præmisserne og have den rigtige, ekstroverte personlighed, der hele tiden er i stand til at vise sin evne til at samarbejde frem.
Catwalk
Christa Breum Amhøj bygger en del af sin viden på iagttagelser i KL-huset, da det var nyt. I KL-huset var der ingen nedskrevne adfærdsregler, men der var alligevel rigtige og forkerte måde at agere på. De var bare ikke så tydelige, og det gjorde det både sjovt og risikofyldt at være medarbejder. Man risikerede at falde igennem.
De uformelle regler resulterede i noget, som Christa Breum Amhøj kalder “ at gå catwalk”, men som KL-medarbejderne foretrækker at kalde “gå en runde”.
Det handler om at kunne promenere gennem kontoret og signalere overskud.
- Det var heller ikke legitimt at lytte til radio i høretelefoner i længere tid. Det viser, at man har et ’indre selv’, der ikke er lydhør over for, at det skal blive ved med at skabe organisationen og at inkludere sig selv i den, siger hun.
Ledelsen præger de uskrevne regler
KLs ledelser var i høj grad med til at præge de uskrevne regler. Hele italesættelsen af det åbne kontor som et sted for samarbejde og videndeling, gav medarbejderne et vink med en vognstang om, at det ikke var ledelsens ønske, at de skulle sidde og tysse på hinanden. Ud over det, støttede ledelsen også de uformelle regler ved at belønne en bestem type personlighed eller måde at handle på.
- Jeg talte blandt andet med en medarbejder, der efter flytningen til det nye hovedsæde fik lønforhøjelse og ros for sin evne til at smalltalke og skabe uformelle relationer. I den gamle organisation var det et tegn på, at man ikke lavede noget, men i den nye var det derimod en ”rigtig” adfærd, siger Christa Breum Amhøj”
Se også:
Medarbejdernes synliggørelse i den transparente organisation.
Offentlig Ledelse, 2004