Af journalist Claus Leick, Periskop
Et storrum gør det ikke alene. Det er de underliggende faktorer – kulturen, magtbalancen, individernes holdning til hinanden mv. – der afgør om der kan ske videndeling i et storrum. Det mener lektor Peter Holdt Christensen fra Copenhagen Business School (CBS)
Hellere de dumme end de usympatiske
En lidt overset faktor i debatten om storrum og videndeling er, at alle på en arbejdsplads ikke kan lide hinanden lige meget. Og det betyder faktisk en hel del, når det gælder lysten til at dele viden.
- Vi vil helst dele viden med dem, vi kan lide og helst dem, som i forvejen ved noget. Dem vi næst helst vil dele viden med er dem, som er vi kan lige, mens som er lidt ”dumme”. Og dem som vi ikke bryder os om, ønsker vi slet ikke at dele vide med, siger Peter Holt Christensen med henvisning til en amerikansk undersøgelse.
Nogle frygter at miste magt
Også magtforholdet mellem to kolleger har betydning for lysten til at del viden. Vi vil nødigt dele viden med kolleger, hvis det svækker vores magtposition i forhold til dem.- Som individ kan vi have det skidt med, hvis det går andre godt, siger Peter Holt Christensen, der også påpeger, at mange simpelthen har for travlt til at dele viden med andre.
Videndeling er positiv forstyrrelse
Selvom disse faktorer kan virke hæmmende for videndeling i et storrum, er Peter Holdt Christensen ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Det er blot vigtigt at have fokus på kultur, magtbalance og individet personlige holdninger, når man skal vurdere hvilke faktorer, som har betydning for mulighed for videndeling.
Han definerer videndeling som en slags positiv eller ønskelig forstyrrelse.
- Hvis mængden af ønsket forstyrrelse er større end mængde af uønsket forstyrrelse, så har vi videndeling, siger han.
Identitet via gruppen
Et andet forhold er, at arbejdet i storrum kan være med til at skabe en gruppeidentitet, som måske ellers ikke opstår. Kolleger kommer tættere på hinanden og begynder at opleve hinanden som en slags kammerater eller venner.
- Forskellen mellem at være kollega og være kammerat er blandt andet, at man i højere grad tør blotte sin uvidenhed for hinanden. Det betyder i et storrum, at man bliver mere åben overfor til at give og især at modtage viden fra andre, påpeger Peter Holdt Christensen.