Fysioterapeut Anna Kroghede går i rask tempo gennem byens gader. Hun har en gribestang i den ene hånd, og i rygsækken ligger nogle papirer og en blodtryksmåler. Hun er på vej til en patient, der blev udskrevet fra Aarhus Universitets Hospitals Geriatriske Afdeling et par dage tidligere.
Anna skal hjælpe patienten i gang med at bevæge sig efter et hoftebrud, og hun skal sikre sig, at blodtrykket er stabilt, så patienten ikke falder igen.
Desuden skal de snakke om kosten og nedtrapning af den smertestillende medicin. Patienten skal have gribetangen til at samle ting op med fra gulvet.
20 medarbejdere i tre udgående teams
Anna er en af de 20 medarbejdere i Geriatrisk Afdeling, der er fuldt beskæftiget med behandling og undersøgelser i patienternes private hjem.
De sørger for stabilisering af patienterne i overgangen mellem indlæggelse og hjemmesygepleje. Tit kører de patienten hjem fra sygehuset i sygehusets biler eller følger med i patienttransporten. Efterfølgende kommer de et par gange i hjemmet, indtil kommunen har overtaget.
Medarbejderne er uddannede sygeplejersker, yngre læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, men da de arbejder meget selvstændigt, overlapper de hinandens fagområder.
De laver EKG-diagrammer, tager blodprøver, scanner blæren, giver medicin, lægger sonder og meget andet. De er delt op i tre specialteams:
- Ortopædkirurgisk
- Apopleksi/hjerneblødning
- Medicinske patienter
Planlægning, viden og kreativitet forebygger
Patienterne er gamle og har ofte nedsat eller meget varierende funktionsevne. Derfor kan personalet opleve uforudsigelige patientforløb, hvor der for eksempel kan opstå akutte behov for backup, forflytninger og hjælpemidler.
De udgående teams har mange udfordringer i arbejdsmiljøet. Fysisk drejer det sig især om:
- Ind og ud af bilerne med patienter, der skal støttes
- Adgangsforhold i snevejr og op ad trapper
- Løft af udstyr
- Adgang til hjælpemidler
- Arbejdsstillinger omkring senge og i forbindelse med forflytninger i de ofte tæt møblerede hjem
Kirsten Rahbek er oversygeplejerske for de tre teams. Hun er også med i arbejdsmiljøorganisationen. Hun fortæller, at der er fokus på at forebygge muskel- og skeletbesvær i de udgående teams. Blandt tiltagene kan nævnes:
- Kun erfarne medarbejdere får job i de udgående teams. De skal kunne tænke kreativt og være stærke nok til at sige fra – både fagligt og i forhold til deres egen sikkerhed.
- Alle gennemgår forflytningskurser med vejledere, der selv har arbejdet ude i hjemmene.
- De har hvert år en ergonomisk uge med særligt fokus på de forhold, medarbejderne møder i de private hjem og under patienttransporter.
- Medarbejderne forbereder besøget gennem interviews, så de kender til forholdene i hjemmet.
- Medarbejderne har mulighed for at bestille ekstern patienttransport eller få en medhjælper med, hvis der er brug for to personer til at hjælpe patienten ind i boligen.
- Er der brug for forflytningshjælpemidler fra kommunen er det aftalt, så de kan leveres på sygehuset. Så kan medarbejderen tage dem med ud og være sikker på at have dem fra begyndelsen.
Dertil kommer et konstant fokus på, hvordan man kan forbedre vilkårene. For eksempel har Kirsten Rahbek lige opdaget, at man kan få trappegående trolleys. Det kunne være en idé til transport af udstyr, siger hun.
Hjælpemidler på sygehusets initiativ
Geriatrisk afdeling har et tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Hvis sygehuset vurderer, at der er brug for hjælpemidler, plejeseng eller lignende, kan det bestilles i kommunen.
Hvis der opstår et akut behov uden for hjælpemiddelcentralens åbningstid, er der altid mulighed for midlertidigt at få hjælpemidler fra sygehuset.
Ændringer i indretningen er kommunens ansvar, men det kan godt ske på sygehusets initiativ. For eksempel kan det være nødvendigt at flytte en ægtefælle ud af soveværelset for at kunne udføre behandlingen sikkert.
Samarbejdet giver visse udfordringer
Samarbejdet med kommunen er ikke problemfrit.
- Vores udfordring er tilgængelighed. Det kan være svært at få fat i den rigtige i kommunen, når behovet er der. Der er mange indgange. Det kan i forskellige tilfælde være enten social- og sundhedsassistenten, teamlederen, visitatoren eller hjemmesygeplejersken, der kan svare på vores henvendelse, fortæller Kirsten Rahbek.
Det kan fysioterapeut Anna Kroghede kun bekræfte. På vej fra formiddagens patientbesøg, skal hun lige ringe til kommunens fysioterapeut, der skal overtage genoptræningen. Efter gentagende telefonsvarere ender hun med at lægge en besked til fysioterapeutens kollega.
- Det er fint nok i denne situation. Men jeg har da oplevet at stå uden de rigtige hjælpemidler til en patient, og så skal man tænke alternativt, siger hun og tilføjer, at rygsækken også rummer en skridsikker klud til eventuelle forflytninger.