Arbejdspladsens behov - og medarbejderens
- Er der formuleret klare mål og succeskriterier for hjemmearbejdet?
- Er der aftalt procedurer for, hvordan hjemmearbejdspladsen skal vurderes og evalueres?
- Er der klarhed over, hvornår medarbejderen skal være fysisk til stede på arbejdspladsen?
- Er medarbejderne blevet inddraget i diskussionen og beslutningerne om hjemmearbejdspladser?
- Er de øvrige medarbejdere informeret om omfanget og indholdet af aftalen om hjemmearbejdspladser?
Hvilke opgaver egner sig til hjemmearbejde - og hvilke medarbejdere?
- Er der taget stilling til, hvilke opgaver der er omfattet af hjemmearbejde - og hvilke der ikke er?
- Er der taget stilling til, hvilke medarbejdere og jobfunktioner, der kan blive omfattet af hjemmearbejde?
- Er der taget stilling til, om de pågældende medarbejdere egner sig til at arbejde selvstændigt derhjemme?
Læs mere: Egnede opgaver og Egnede medarbejdere
Organisationen og hjemmearbejdspladsen
- Er ledelsen positivt interesseret i at støtte og opmuntre hjemmearbejdspladser?
- Har man overvejet de ledelsesmæssige konsekvenser?
- Er det nødvendigt at ændre arbejdsfordeling, arbejdsgange og den måde, medarbejderne arbejder sammen på?
- Er der taget stilling til, hvor stor en del af medarbejderne, der kan arbejde hjemmefra?
- Hvordan sikres den nødvendige instruktion og information til medarbejderen om konkrete opgaver?
- Hvordan opsamles resultaterne?
- Er der truffet aftaler om f.eks. faste telefontider og mødetider, hvor medarbejderen skal kunne træffes?
- Hvordan sikres den hjemmearbejdende adgang til formel og uformel information på arbejdspladsen?
- Vil hjemmearbejdet påføre kollegerne nye byrder og opgaver?
Krav til hjemmearbejdspladsen
- Er medarbejderens behov for teknisk udstyr, telekommunikation og opkobling til virksomhedens netværk fra hjemmet blevet afklaret?
- Er der plads nok i hjemmet til at indrette en skærmarbejdsplads, som både opfylder arbejdsmiljøreglerne og giver mulighed for arbejdsro?
- Er sikkerheden omkring opkobling, datatransmission og håndtering af fortrolige data i orden?
- Er der truffet aftale om, i hvilket omfang computeren må bruges til private formål?
- Er der truffet aftale om, hvem der dækker udgiften til vedligeholdelse og reparation af udstyret, telefon opkobling, evt. ekstraforsikring osv?
- Er der lavet en arbejdspladsvurdering, APV, ved hjemmearbejdspladsen?
- Er I opmærksomme på, at reglerne for arbejdsskader og ulykker også gælder ved hjemmearbejde?
Læs mere om indretning her: Regler om arbejdsmiljø i hjemmet