Af Anne-Mette Holm
Når skolelæreren træder ind i sit klasselokale, og en enkelt elevs mistrivsel påvirker hele klassens trivsel negativt, kan det sætte gang i nogle stærke følelser, som læreren skal håndtere professionelt i situationen. Det samme kan ske for social- og sundhedspersonalet, der både kan møde borgere og pårørende, der måske har det rigtig skidt eller reagerer følelsesmæssigt uhensigtsmæssigt.
Flere faggrupper har høje følelsesmæssige krav i arbejdet, og for mange af dem er det at arbejde med mennesker netop det, der giver dem mening i arbejdet i hverdagen. Men det kan også indebære en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, hvis der ikke bliver taget hånd om at forebygge og imødekomme de høje følelsesmæssige krav. Og det har arbejdsgiveren derfor pligt til ifølge arbejdsmiljølovgivningen, fremgår det af AT-vejledning 4.2.1 fra 2023.
Trygt og konstruktivt samarbejde er vejen frem
- Jeg håber, at vi med vejledningen får gjort det klart, at der er nogle pligter, som handler om, at når man arbejder med mennesker, skal det foregå på en forsvarlig måde og at en del af vejen til at nå det, er et trygt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det er helt fundamentalt for at kunne arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, fortæller psykolog i Arbejdstilsynet, Jenny Hjortebjerg, der har været med til at lave vejledningen.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
- Der er ikke en one-size fits all-løsning. Forebyggelsen skal være relevant og tilstrækkelig i forhold til den konkrete arbejdsplads. Det betyder, at forebyggelsen skal tilrettelægges i forhold til arbejdet på den enkelte arbejdsplads, og den skal være relevant i forhold til det arbejde, de ansatte udfører. Måske skal der flere forskellige tiltag til, før det samlet set bliver effektivt, siger hun.
Jenny Hjortebjerg peger på fire punkter, som arbejdspladsen kan være opmærksom på for at forebygge belastende situationer med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med en borger:
- Viden – at den ansatte har den fornødne og relevante viden om de borgere, de arbejder med, fx om borgerens situation eller hvilken adfærd vedkommende kan have, og hvilken tilgang, der arbejdes ud fra.
- Tid - at der er afsat den nødvendige tid til at varetage kontakten med borgeren, kan medvirke til at den ansatte har bedre forudsætninger for at etablere en god relation til borgeren, og at kontakten dermed bliver mindre belastende.
- Indflydelse – hvis borgeren har en dårlig dag, er det måske ikke det rette tidspunkt at tage en svær samtale på. Det er vigtigt, at den ansatte kan bruge sin til faglighed og have indflydelse på, hvornår man går ind i en følelsesmæssigt krævende kontakt.
- Efterbearbejdning – hvis den ansatte har været i en følelsesmæssigt belastende situation, er det vigtigt med kollegial og ledelsesmæssig støtte, fx ved vagtoverlap, sparringsmøder, eller ved en mere systematisk supervision.
Brug BFA’s værktøjer til forebyggelsen
Det kan være svært at få taget hul på snakken på arbejdspladsen. Og Arbejdstilsynet anbefaler også, at arbejdspladsens forebyggelse bygger på en vis form for struktur og systematik. Derfor BFA har udviklet flere forskellige værktøjer og redskaber, som arbejdspladserne kan bruge, når det er tid til at sætte fokus på de følelsesmæssige krav på arbejdet.
Find de forskellige redskaber og værktøjer her
Hent AT-vejledningen om høje følelsesmæssige krav her
Se også Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø