Del: - -

Vær en støtte for hinanden i de svære følelser på arbejdet

Med dette værktøj kan I bearbejde belastende følelser, der er opstået i forbindelse med arbejdet. I skal sætte ord på følelser, I har haft i løbet af den sidste uge, og efterfølgende dele dem med hinanden og give støtte.

Praktisk info

Brugssituation: Til jer som udsættes for høje følelsesmæssige krav i en professionel sammenhæng og vil have hjælp til at arbejde fælles med dette.

Tovholdere: Arbejdsmiljøgruppen.

Målgruppe: Medarbejdere.

Forberedelsestid: 15 min.

Arbejdstid: 1 time.

 

 

 

Fokus er på: 

  • Give god feedback
  • At fremme trivsel og forebygge udbrændthed.



 

 

 

Bliv guidet gennem værktøjet med en faciliteringsvideo

 

Til dette værktøj findes også en faciliteringsvideo. Her bliver I guidet gennem ’Vær en støtte for hinanden i de svære følelser på arbejdet’ fra start til slut. Alt tovholderen skal gøre på dagen er altså at trykke play, og derefter følger I sammen instruktionerne trin for trin.

Sådan kommer I let i gang:

Værktøjet tager cirka en time, men sæt gerne en time og et kvarter af. 

Inden I går i gang med værktøjet, skal tovholderen sørge for at:

  1. I sidder sammen i grupper à 4-8 personer – placeret i en cirkel – som om I sidder omkring et lejrbål.
  2. Hver person har følgende materiale klar: 
    -    Arbejdsark (printet ud - I finder det på s. 2 i værktøjet) 
    -    En kuglepen

Når I har afsluttet arbejdet med værktøjet, så sørger tovholderen for at der bliver fundet en ny dato, så alle får mulighed for at dele deres følelse. 

Vil du arbejde med andet og mere for at styrke jeres arbejdsfællesskab, så se publikationen "Kollektive og individuelle redskaber".

Introduktion til værktøjet

Se en kort introduktion til værktøjet og bliver klar til at gå i gang.

Til jer der er tovholdere

Se flere gode råd til dig som tovholder i filmen herover.

Gode anledninger til at bruge værktøjerne

  • Når I vil sætte større fokus på høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
  • Hvis I oplever konflikter på arbejdet.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal sætte sig ind i, at rumme eller håndtere menneskers tænkning, følelser eller adfærd.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal håndtere eller skjule egne tanker eller følelser.
  • Til jer, der arbejder med mennesker og skal tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, I arbejder med.

Senest revideret den 29. oktober 2024