Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Mobning internt på arbejdspladsen foregår mest face-to-face. Men ligesom det sociale liv er mobningen nu også rykket ud på de digitale medier.
”Det gør mobningen offentlig og grænseløs,” fortæller Rebecka Cowen Forssell. Hun er postdoktor ved Malmø Universitet og har blandt andet skrevet en afhandling om digital mobning i arbejdslivet på tværs af brancher. Hun uddyber:
”Digital mobning på sociale medier er synlig for både private og professionelle relationer, og så kan den også mærkes udenfor arbejdstiden. Hvis du oplever, at kollegaer mobber dig, når du er hjemme, så er det mere ubehageligt, end når det sker på jobbet. Du bliver skamfuld.”
Den digitale mobning kan ramme når som helst og hvor som helst. Der er ingen helle nogen steder, og det kan føre til både sygdom og mistrivsel, og den mobbede vil være mere tilbøjelig til at skifte job end andre.
Rebecka Cowen Forssell har undersøgt udbredelsen og karakteren af digital mobning blandt 3.371 arbejdstagere fra Skåne, hvoraf tre ud af fire bruger digitale platforme i det daglige arbejde. Cirka en procent oplyste, at de følte sig digitalt mobbede, mens 3-4 pct. følte sig mobbede face-to-face. Men faktisk kunne hele 10 procent genkende en adfærd, der kunne karakteriseres som arbejdsrelateret cyberchikane. Det inkluderer både mobning mellem kollegaer og udefra kommende angreb fra eksempelvis patienter, elever eller forældre.
Læs mere i afhandlingen: ‘Cyberbullying: Transformations of working life and its boundaries’.
Læs også: Vores tema om mobning generelt
Digital mobning føles hårdere
Der er mange lighedspunkter mellem direkte face-to-face mobning og digital mobning, men der er forskel på oplevelsen. Digital mobning er ofte velovervejet og rammer hårdere, fordi der er afstand mellem afsender og modtager. Man mister kropssproget og nuancerne i de signaler, man sender og modtager.
”Når man mobber digitalt, kan man gemme sig bag en skærm. Afsenderen kan ikke se ansigtet på modtageren, og derfor udvikler vedkommende ikke empati på samme måde, som hvis mobningen foregår face to face. Det gør den digitale mobning hårdere og mere ubehagelig,” forklarer Rebecka Cowen Forssell.
Foregår mobningen via et anonymiseret pseudonym vil den, der mobber, ofte overskride grænser, de ikke ville gøre i den direkte kontakt. Samtidig efterlader det den mobbede usikker på, hvem der står bag. Eventuelle vidner får heller ikke samme empatiske oplevelse af mobningen, fordi de ikke kan se, hvordan modtageren reagerer. Derfor vil de være mindre tilbøjelige til at gribe ind.
Der er også forskel på oplevelsen af de to mobbeformer alt efter den relation, man i øvrigt har til hinanden.
”Mødes afsender og modtager ofte i den fysiske verden, er mobningen mest subtil og skjult, mens den bliver mere aggressiv og direkte, hvis man sjældent eller aldrig mødes,” forklarer Rebecka Cowen Forssell.
Vidnerne er den egentlige målgruppe
Ligesom i den kendte direkte mobning, betyder vidnerne meget. Ofte er mobberen mere interesseret i reaktionen fra vidnerne end fra den mobbede, og mobberen ønsker sjældent at løse konflikten. Og når mobningen foregår på skrift, er der god tid til at overveje sine ord.
”Det handler som regel om at få magt og anerkendelse. Det er et skuespil for publikum, hvor du ikke interagerer med den, der mobbes, men med alle de andre,” siger Rebecka Cowen Forssell.
Hent BFA’s materiale: Grib ind – godt kollegaskab uden mobning.
Ofte starter mobning med en uløst konflikt, hvor fokus flyttes fra sagen til personen, og det handler om at få magt eller ret. Men den lever kun der, hvor det sociale klima og kulturen tillader det, ofte fordi der er mangel på lederskab.
Rebecka Cowen Forssell nævner et eksempel på en person, der havde skrevet et kontroversielt opslag på Facebook. I fire dage bølgede en ophedet debat i kommentarsporet – både fra private venner og fra en kollega. Den konflikt blev båret med ind fra privaten til arbejdslivet, hvor de to begyndte at undgå hinanden og i stedet udløste det mobning på Facebook.
Digital mobning kan dokumenteres
Digital mobning kan både komme til udtryk som direkte nedgørende og udskammende og som ekskluderende mobning, hvor den mobbede føler sig udelukket fra arbejdsopgaver eller fællesskaber. Det kan være, man ikke kommer på mail-listen, når der inviteres i biografen. Den slags mobning er svær at bevise.
Men ellers kan digital mobning netop dokumenteres. Den mobbede har helt konkrete ting at vise til sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant. Selv anonyme mobbere vil som regel kunne spores via IP-adressen eller man vil kunne spore sig ind på afsenderen gennem sprogbrug og mobbemønster.
Digital mobning skal på arbejdspladsens dagsorden
Rebecka Cowen Forssell anbefaler, at arbejdspladser sætter emnet på dagsordenen. Hun har ikke en bestemt opskrift på, hvad der virker forebyggende eller helende, men foreslår, at man håndterer det på samme måde, som man håndterer face to face mobning.
”Det er vigtigt, at arbejdspladsen diskuterer, hvad digital mobning overhovedet er. Derefter kan man lave en politik for, hvordan det skal håndteres. Det er også en god idé at have en politik for, hvordan man holder arbejdsliv og privatliv adskilt. Du kan lade være med at åbne en arbejdsmail, men med sociale medier som Facebook er det sværere. Det må man tale sammen om,” siger hun.
Rebecka Cowen Forssell er lige nu i gang med et nyt forskningsprojekt, der fokuserer på digital mobning og chikane af lærere og andre medarbejdere på skoler. Det skal bl.a. udmunde i nogle anbefalinger og værktøjer til arbejdspladsen.
Læs også: Tema om digital chikane. Det handler om chikane og trusler, som patienter, brugere og pårørende kan finde på at udsætte medarbejdere for.
Find også inspiration i denne præsentation fra Kriminalforsorgen, som bl.a. anbefaler at gøre Facebookprofilen lukket.