Smerter og arbejdsskader kan forebygges ved at lade børnene gøre flere ting selv. Der er særligt 6 gode vaner, hvor børnene kan selv:
- Tage tøj af og på
- Rydde legetøj op, når legen er færdig
- Kravle op på puslebordet
- Kravle op i krybben
- Dække bord og hælde op
- Gå ind på stuen om morgenen, så medarbejderne kan tage imod barnet uden at løfte
Når børnene kan klare flere ting selv, bliver medarbejderne skånet mod smerter og arbejdsskader. Samtidig giver det børnene selvtillid, når de kan selv, og det øger motivationen for at lære mere. På denne måde går pædagogik og arbejdsmiljø hånd i hånd.
Du kan hente en pjece samt seks plakater. I pjecen kan du få information om alt det, barnet kan og gør selv i dagtilbuddet, og hvordan man som forælder kan støtte barnet i udviklingen. Pjecen er også udkommet på engelsk, samt i en kort udgave.
Hent pjecen med information om, hvad barnet kan og gør selv her.
Get the english version of the phamplet here.
Hent den korte udgave af pjecen her.
Du kan også hente 6 plakater, som I kan hænge op på arbejdspladsen og som visualiserer, hvad børnene selv kan.