- Folk sørger selv for fødemiljøet, men vi snakker selvfølgelig om, hvad der er praktisk. For eksempel vil vi helst have, at de føder i underetagen – mest af hensyn til Falck, hvis der skal laves en overførsel til sygehuset, fortæller jordemoder Karen Ingversen.
70 pct. vælger at føde i vand, og familien henter selv fødebadekarret. Det skal være til at håndtere, så derfor er der ikke hæve-sænke-funktion. Karen Ingversen erkender, at det kan resultere i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
- Derfor er det vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på sin egen krops grænser og siger til, hvis noget begynder at gøre ondt, fortæller Karen Ingversen og fortsætter:
Patienten flytter sig for jordemoderen
- De hjemmefødende får ikke epiduralbedøvelse og er derfor meget mobile. De er som regel flinke til at rykke op på spisebordet for at blive syet og i det hele taget flytte på sig, så vi ikke bliver låst fast i en dårlig arbejdsstilling.
En jordemoder i hjemmefødselsordningen har som regel kun 2-5 fødsler om måneden. Det er også med til at gøre den fysiske belastning overkommelig. En fødsel trækker ofte ud, og så har jordemoderen tid ind imellem til at gå ud og trække frisk luft eller lægge sig i en seng.
Faglig backup i orden
Alle hjemmefødsler har to jordemødre tilknyttet fra begyndelsen. Det betyder, at jordemoderen altid kan konferere med kollegaen, hvis der er noget, der bekymrer under fødslen. Desuden er der et godt samarbejde med alle sygehusene i området.
- Det betyder meget, at jeg ikke er alene om opgaven, selvom jeg set udefra står alene med ansvaret, siger Karen Ingversen.