Del: - -

Stresshåndtering – det kan du gøre som leder

Psykisk arbejdsmiljø og dermed arbejdsbetinget stress er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at medarbejderne ikke udsættes for sundhedsskadelig stress.

Billede af leder og medarbejder. Lederen er vigtig, når stress skal håndteres.

Som leder har du derfor en vigtig rolle i bekæmpelsen af stress på arbejdspladsen. Du bør hele tiden forsøge at skabe den rette balance imellem arbejdspladsens ressourcer og krav til medarbejderne.

Som leder bør du aktivt forebygge tilfælde af stress. Men det er også vigtigt, at du griber ind, når skaden er sket, og en medarbejder er ramt af stress.

Stresshåndtering indebærer, at du som leder arbejder med forebyggelse og en plan for, hvad du skal gøre når skaden er sket. Nedenfor kan du også se, hvilke konsekvenser det kan få for virksomheden, hvis medarbejderne lidt af stress:

Forebyggelse af stress hos medarbejdere

I det daglige kan du som leder forebygge, at travlhed på arbejdspladsen udvikler sig til stress:

  • Vær opmærksom på dine medarbejdere. Hvis nogle ændrer nogle adfærd, fx bliver irritable eller indadvendte, kan det være et tegn på, at de oplever stress.
  • Skab klare rammer.
  • Vær et forbillede – pas på din egen stress for din og andres skyld.
  • Vær opmærksom på, at medarbejderne er forskellige og derfor også har forskellige grænser for, hvor mange krav de kan klare.
  • Giv feedback.
  • Vær opmærksom på konsekvenserne af forandringer. Nye arbejdsrutiner kan i en periode virke belastende for medarbejderne.

Håndtering af stressramt medarbejder

Det er vigtigt, at du som leder støtter og tager medansvar, når dine medarbejdere rammes af stress. En del af stresshåndteringen kan være:

  • Tag en samtale med medarbejderen for at afklare problemets omfang.
  • Afklar om medarbejderen har brug for en pause fra arbejdet eller har brug for at gå ned i tid og ansvarsområder for en stund.
  • Vis at du værdsætter medarbejderens indsats og derfor er interesseret i, at medarbejderen  har det godt med at være på arbejdspladsen og ikke overbebyrdes. 
  • Sørg for at medarbejderen får professionel hjælp fra læge eller psykolog.

Hvis en medarbejder får stress, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp:

  • Arbejdsmiljørådgivere kan rådgive om arbejdsmiljø og tilbyde konsulentbistand til en konkret afhjælpning af problemerne.
  • De faglige organisationer kan rådgive om problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen og kan fx tilbyde social og psykisk støtte til medarbejderne.
  • Arbejdstilsynet kan undersøge og rådgive om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. 
  • Arbejdsmedicinske klinikker kan yde vejledning om og vurdering af arbejdsskader herunder muligheder for revalidering, erstatningsmuligheder samt forebyggelsesmuligheder.
  • Du kan henvise medarbejderen til sin praktiserende læge.

Stress har konsekvenser for virksomheden

Stressede medarbejdere reagerer ofte på en eller flere af følgende måder:

  • De arbejder mindre hensigtsmæssigt, begår flere fejl og bruger flere kræfter end nødvendigt. 
  • De overser hyppigere information, som de burde have registreret, herunder signaler fra instrumenter, fejl ved materialer og signaler fra kolleger, ledere, klienter eller kunder.
  • De har mindre overskud til at påtage sig nye opgaver og er ofte mindre omgængelige. 
  • De overholder ikke aftaler og undgår møder. 
  • De bliver i dårligere stand til at klare udfordringer og sociale relationer på arbejdet – og har dermed færre muligheder for at få succes i jobbet. 
  • De vil have en øget tendens til at søge væk fra virksomheden, hvis det er muligt. 
  • Langtidsstressede vælger oftere selv at træde helt ud af arbejdsmarkedet.
  • Der er derfor store omkostninger for virksomheden, hvis ikke der gøres noget ved stres: Øget sygefravær, lavere produktivitet, ringere kvalitet, flere fejl i arbejdet, nedsat kreativitet samt øgede udgifter i forbindelse med større personaleomsætning.

For at komme stress til livs er det vigtigt at tænke helhedsorienteret om virksomheden, og det kan en arbejdspladsvurdering (APV) hjælpe med til. Da denne skal omfatte det psykiske arbejdsmiljø, er det en metode til at få kortlagt, hvor problemerne ligger samt at få taget hul på processen om at mindske stress.

Følg op på APV

Arbejdspladsvurderingen (APV’en) bør altid følges op med klare og præcise planer for, hvem der gør hvad ved problemerne og hvornår. I modsat fald kan undersøgelsen svække medarbejdernes motivation og ligefrem bidrage til at øge stressniveauet yderligere.

Læs mere om APV her.


Senest revideret den 06. december 2024