Stress er ikke et spørgsmål om, at du som person ikke er stærk eller effektiv nok. Omvendt skyldes stress sjældent alene forhold på arbejdspladsen. Indsatsen mod stress skal derfor omfatte både det, du selv kan gøre, og det kollegerne og ledelsen kan gøre.
God organisering - mindre stress
Det er ledelsens og hele arbejdspladsens opgave at sikre, at der er en rimelig balance mellem opgaverne og de ressourcer, der er til rådighed. God organisering har flere aspekter:
- Kan og skal opgaver: Hvad er kerneydelsen - og hvad kan vi gøre, hvis der er tid?
- Styr på arbejdspresset: Griber ledelsen ind, før arbejdspresset bliver for stort? Er der sunde arbejdsrytmer på arbejdspladsen?
- Har I plads til pauser i en travlt arbejdsdag?
Godt værktøj: Forstå og forebyg stress
Hæftet 'Forstå og forebyg stress' beskriver, hvad stress er, hvordan det typisk opstår og udvikler sig, samt hvad du som leder kan gøre for at forebygge det – på egen hånd og i samarbejde med den enkelte medarbejder, teamet, lederkollegerne og de relevante samarbejdsfora
Materialet er bygget op om fire værktøjer til stressforebyggelsen:
- Stress-trappen – udviklet af Marie Kingston og Malene Friis Andersen
- Belastning-ressource-vægtskålen
- Reaktionsmønstre ved stress – udviklet af Pernille Pedersen
- IGLO-modellen for stressforebyggelse.
- Hent hæftet her.